TV-Nyt

Minut TV – Ny dansk tv-udbyder på vej

minuttvDer har i den seneste tid været sagt og skrevet en del om frit tv-kanalvalg. Der er blevet bedre vilkår, for dem der gerne vil sammensætte deres egen tv-pakke, men det er ikke nok, mener den nye danske tv-udbyder Minut TV. Her vil man yderligere gå tv-seerne i møde, så man kan spare på tv-regningen.

Idéen bag Minut TV er at gøre tv forbrugsbaseret. – Vi mener ikke, at det er nok bare selv at kunne vælge de tv-kanaler enkeltvis, man gerne vil se, vi vil tage skridtet fuldt ud og tilbyde danskerne, at de kun betaler, for det antal minutter de ser på den enkelte tv-kanal, udtaler Matthias Nathansen CEO for Minut TV til DIGITALT.TV.

– Det er vores indtryk, at mange er træt af at skulle betale for en masse genudsendelser, med vores løsning køber du ikke alt det en tv-kanal sender hver måned, men kun det du rent faktisk er interesseret i at se, fortsætter han.

Ligesom det kendes fra mobiltelefoni, skal man med Minut TV kunne tanke op med flere minutter til at se tv i, enten manuelt eller via en automatisk tank op løsning. 

Minut TV vil tilbyde deres tv-løsning både til mobile platforme via apps til pc, tablet og smartphones, og så arbejder man på support for Google Chromecast.  – I stedet for at udvikle og sælge vores egen HDMI TV enhed, så mener vi det er logisk at satse på Chromecast som enheden til at få tv op på storskærmen, lyder det fra Matthias Nathansen. 

Det er endnu uklart hvilke tv-kanaler Minut TV vil komme til at udbyde. Det skulle dog stå klart, at man vil have DR’s kanaler med, her vil man dog ikke skulle betale pr. minut, da man allerede betaler for DR via licensen.

– Vi ligger i svære forhandlinger i øjeblikket, det er klart, at mange tv-kanaler føler en vis form for usikkerhed i forhold til ikke at have en fast månedlig indtægt, men vi mener, at det vil skærpe konkurrencen at få minut afregnet tv, for det presser endnu mere end tidligere tv-kanalerne til at levere noget seerne gerne vil se og betale for, afslutter Matthias Nathansen fra Minut TV.

Minut TV vil heller ikke afvise, at der kan komme prisdifferentiering på de programmer, man ser. Det kan således blive dyrere pr. minut at se en sportsbegivenhed end et haveprogram.  

Minut TV har lige nu ikke nogen konkret tidshorisont for lanceringen af tjenesten, det afhænger af, hvornår de nødvendige aftaler og teknikken kommer helt på plads.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard