TV-Nyt

Mikkel Kessler møder Robert Stieglitz i Parken og på TV 2

Kessler - Stieglitz på TV 2Mikkel Kesslers kamp mod den tyske WBO-mester Robert Stieglitz er nu endegyldigt faldet på plads. Den danske bokser får hjemmebane i PARKEN, når tyskeren lørdag 5. november skal forsvare sin titel som verdensmester i bokseforbundet WBO. Og kampen bliver vist direkte på TV 2.

– På TV 2 har vi satset en del på boksning med blandt andet TV 2 Fight Night og senest med Mikkel Kesslers comeback-kamp, og derfor er det selvfølgelig fantastisk, at vi nu kan vise det allerypperste: En VM-kamp med Mikkel Kessler i PARKEN. Det bliver ikke ret meget større, siger TV 2s sportschef, Frederik Lauesen.

Og Kesslers promotor, Kalle Sauerland, er sikker på, at VM-kampen kan ende med en dansk verdensmester.

– Vi er lykkelige over at kunne bringe denne spændende VM-titelkamp til Danmark, og med støtten fra hans ukuelige vikingefans, så er jeg sikker på, at Mikkel vil nå sit mål og blive verdensmester for fjerde gang, siger Sauerland.

Vandt comebackkamp 
Mikkel Kessler blev i juni gjort til WBO’s førsteudfordrer, efter at danskeren havde vundet sin comebackkamp over franske Mehdi Bouadla. Inden da havde en øjenskade tvunget Kessler til en ufrivillig pause på et år.

Robert Stieglitz har været WBO-mester siden august 2009, hvor han besejrede Karol Balzsay i Ungarn, og han har forsvaret sit bælte fire gange.

Stieglitz har bokset 42 kampe, hvoraf 40 af dem er vundet (23 på knockout), mens Mikkel Kessler har vundet 44 af 46 kampe, hvoraf de 33 er vundet på knockout.

Til stævnet 5. november skal også Patrick Nielsen og Rudy Markussen bokse.

Kilde: TV 2 presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard