TV-Sport

Metal Ligaen: Sådan ser du dansk ishockey fra 2023/24 sæsonen

- se hvad streamingtjenesten koster her

Det er slut med dansk ishockey på TV 2 Sport her fra den nye 2023/24 sæson i den danske Metal Ligaen. Rettighederne ligger nu hos firmaet Sportway, der selv sælger streaming fra ligaen på Metalligaen.tv. De har sikret sig retten til både at producere og streame alle kampe eksklusivt fra Metal Ligaen i de kommende seks år.

Det betyder altså, at du skal købe adgang til den tjeneste for at se med. Der er premiere i Metal Ligaen fredag 1. september og på Metalligaen.tv kan du se samtlige kampe. I alt handler det om cirka 265 kampe fordelt på grundspil, slutspil og finaler. Man kan også se Metal Final 4 på Metalligaen.tv.

Fra oktober er der indgået en ny aftale med Sport Live tv-kanalen så der også kommer udvalgte kampe på tv.

Metalligaen.tv – det koster det

Et abonnement på Metalligaen.tv koster 99 kroner om måneden, mens man med fordel kan vælge at købe at årsabonnement til 699 kroner.

Som led i lanceringen kan man få henholdsvis 15% rabat på årsabonnementet og 20% rabat på månedsabonnement de første tre måneder, hvis man tegner abonnement inden den 1. september.

Allerede nu kan man uden betaling få adgang til den nye platform. De danske klubber i Metal Ligaen spiller fra den 11. august og frem til sæsonpremieren over 20 træningskampe i Danmark. Næsten alle kampe vises og kommenteres på Metalligaen.tv.

Metalligaen.tv oplyser, at der vil blive skruet op i forhold til sidste år og 1-2 kampe om ugen vil blive produceret som 4-kameraproduktioner med ekspertkommentatorer. Udover live dækning, så bliver også muligt at se sæsonens kampe i arkiv samt højdepunkter og interviews.

Tjenesten melder, at man ikke må dele abonnementet udenfor husstanden, men to enheder kan streame samtidigt.

Der vil snarest muligt blive lanceret et tilbud til de mange danske ishockeyfans, der benytter billetplatformen ”Unlimited Hockey”.

Metalligaen.tv – her kan du streame det

Metalligaen.tv kan ses på computer/PC, mobil og tablet, ligesom den kan chromecastes til dit TV.

På deres FAQ meldes der også at en app til Samsung Smart TV er under udvikling og ventes klar i efteråret.

I samme kategori

Back to top button