TV-Sport Nyt

Mere håndbold på Pluto TV – Udvalgte EHF European League Men kampe

Pluto TV melder at de har sikret sig rettighederne til udvalgte kampe fra EHF European League Men, Europas næstbedste klubhåndboldkonkurrence. Dette tiltag følger efter en række erhvervede sportsrettigheder for streamingtjenesten, senest med udvalgte kampe fra EHF Champions League Women og Machineseeker EHF Champions League.

Danske fans vil kunne se to danske tophold, Skjern Håndbold og Bjerringbro Silkeborg Håndbold, deltage i konkurrencen. Derudover deltager i alt 17 danske spillere, herunder 11 sølvmedaljevindere fra Herre-EHF EURO 2024, i konkurrencen. De danske spillere er Rasmus Lauge, Emil Jacobsen, Niclas Kirkeløkke, Lukas Jørgensen, Mads Mensah, Johan Hansen, Kevin Møller, Simon Pytlick, Hans Lindberg, Simon Gade og Mathias Gidsel. Derudover er danske spillere til stede på fire tyske hold.

Aftalen betyder, at fra i dag tirsdag den 13. februar og frem til det meget ventede “EHF Finals Men 2024”-weekend den 25.-26. maj i den imponerende Barclays Arena i Hamburg, vil Pluto TV transmittere følgende kampe:

De sidste 4 udekampe med Skjern Håndbold og Bjerringbro Silkeborg Håndbold i Main Round Groups II og III. Disse kampe vil blive vist live på Pluto TV hver tirsdag fra i dag den 13. februar til den 5. marts.

De to playoff-kampe, planlagt til den 26. marts og 2. april.
De to kvartfinaler, planlagt til den 23. og 30. april.
Semifinalen og finalen den 25.-26. maj i Barclays Arena i Hamburg.

Allerede i dag tirsdag kl. 20:30 kan danske håndboldfans se en af sæsonens største håndboldkampe, når den tyske storklub og tidligere EHF Champions League-vinder SG Flensburg-Handewitt tager imod Bjerringbro Silkeborg Håndbold i Main Round Group II. Kampene vil blive kommenteret af den tidligere TV2Sporten-reporter Thomas Sønnichsen, der får selskab i kommentatorboksen af den tidligere landsholdsspiller Lars Rasmussen.

General Manager for Pluto TV i Central- og Nordeuropa, Jesper Dahl, udtaler: ”Vi er spændte på at fortsætte med at vise top håndbold nu fra European League med de to danske hold og alle de danske spillere. Vi ser frem til at følge dem hele vejen til finalen, og vi er sikre på, at de passionerede håndboldfans vil finde masser af andet fantastisk gratis indhold imellem de direkte kampe, såsom Luksusfælden, Top Gear, Masterchef, Frasier, NCIS og Familien fra Bryggen.”

Amikam Kranz, Senior Vice President Media, Betting & Technology hos Infront, udtaler: ”Denne aftale understreger den fortsatte appetit på håndbold i Danmark og giver endnu en prominent platform til en af sportens topkonkurrencer. Strategiske samarbejder som dette vil yderligere udvide sportens rækkevidde og bringe EHF-klubkonkurrencerne og de medvirkende stjernespillere direkte ud til fans.”

Alle kampe på Pluto TV vil fortsat blive transmitteret på Handball-Kanalen.TV, som forbliver det eneste sted, hvor man kan se alle kampe i Machineseeker EHF Champions League, EHF Champions League Women samt EHF European Leagues (Men & Women) live og on-demand.

Kilde: Pluto TV presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard