Streamingnyt

Mere for de mindste på Netflix

Netflix har netop  en række sjove tegnefilm fra Nickelodeon som nu kan streames på Netflix til glæde for de yngste i hjemmet.

Herunder et overblik over de nye titler:

Med Dora på eventyr

Kom med, når Dora tager på eventyr med sin bedste ven, aben Boots. Dora Udforskeren er en interaktiv tegneserier, hvor du kan hjælpe Dora løse de udfordringer hun møder på sine eventyr.

Sæson 1 og 2 kan ses på Netflix nu.

 

Kineserne kommer!

I Ni hao Kai Lan møder vi kinesiske Kai Lan og hendes venner tigeren Rintoo, koalaen Tolee, aben Hoho og det lyserøde næsehorn Lulu. I denne tegneserie får man på mest underholdende og børnevenlige vis et indblik i kinesisk kultur og sprog. En tegneserie, der gør mere end at underholde ungerne.

Sæson 1 og 2 kan ses på Netflix nu.

 

Havets sjoveste svamp

På bunden af Stillehavet bor SvampeBob Firkant i en ananas. Sammen med bedstevennen Patrick Søstjerne og den trofaste hus-snegl Gary drager Bob ud på fantastiske eventyr i byen Bikini Bottom. SvampeBob Firkant er den underfundige tegneserie, som kan få både børn og voksne til at grine højt.

Alle 19 afsnit af første sæson kan ses på Netflix nu.

 

Niels er ikke den sejeste – men han er den klogeste!

Niels Neutron er verdens klogeste dreng. Han er en genial opfinder og gør det, alle drømmer om! Han flyver, rejser tilbage i tiden, gør sig selv usynlig og sender meddelelser ud i rummet. Niels’ robothund Goddard og hans bedste ven Carl stiller ofte op og afprøver nye opfindelser, som af og til går i vasken …

Alle 19 afsnit af første sæson kan ses på Netflix nu.

Se også filmen Niels Neutron: Det lille geni på Netflix.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard