Max

Max via tv-udbyder eller mobilselskaber?

- Hvilke tilbyder 4K mulighed?

HBO Max blev 21. maj til den nye tjeneste Max. Flere tv-udbyder eller mobilselskaber tilbyder Max hos dem, men er det en fordel at købe Max abonnementet via din tv-udbyder eller mobilselskab? Det kigger vi på i denne artikel.

3 forskellige udgaver af Max

Med navneskiftet fra HBO Max til Max fulgte der en masse nyt indhold fra Discovery+ tjenesten, og det nye Max blev samtidigt splittet op i tre forskellige abonnementsvarianter: Basis, Standard og Premium med forskellige priser og muligheder rent teknisk.

Max abonnementer 21. maj 2024
Grafik: DIGITALT.TV

Det er altså kun Premium abonnementet, der tilbyder 4K Ultra HD opløsning og mulighed for Dolby Atmos lydoplevelse. Standard abonnementet har 30 offline downloads, mens Premium har 100.

Vi gennemgår alle de enkelte udbydere med Max herunder i forhold til pakker og eventuelle prisforskelle på normalprisen (maj 2024).

Hvilke udbydere tilbyder Max via tv-pakken eller mobilabonnement?

Aktuelt (maj 2024) så tilbyder disse firmaer i Danmark dig Max som en mulighed:

Max hos Allente

Allente tilbyder mulighed for basis, standard og premium med 10 kroners rabat på normalpris. Sport kan tilkøbes for 40 kr. / måned.

Læs mere hos Allente her

Max hos Altibox

Altibox tilbyder mulighed for basis, standard og premium til normalprisen. Sport kan tilkøbes for 40 kr. / måned.

Læs mere hos Altibox her

Max hos YouSee

Hos YouSee tilbydes Max Standard og Max Standard + Sport til henholdsvis 10 og 14 point.

Se mere hos YouSee her

Max hos Telmore

Hos Telmore tilbydes Max Standard abonnementet som mulighed. Der skulle ikke være mulighed for at tilkøbe sport gennem Telmore.

Læs mere hos Telmore her

Max hos CBB

Hos Telmore tilbydes Max Standard abonnementet som mulighed.

Læs mere hos CBB her

Max hos Norlys

Norlys tilbyder Max basis med reklamer.

Læs mere hos Norlys her

Max hos Telia

Telia tilbyder Max Standard til 109,- / måned altså med 10 kroners rabat på normalprisen.

Læs mere hos Telia her

Vi har ikke det fulde overblik over hvor det er muligt at tilkøbe sport hos Max via selskaberne. Men smid gerne en kommentar længere nede, hvis du ved noget om muligheden for det via Telmore, CBB, Norlys og Telia.

Hvilke tv-udbyder eller mobilselskaber har mulighed for Max i 4K?

Det er altså et mindretal af udbydere, der tilbyder Max Premium og dermed har muligheden for at få den bedste lyd/billedkvalitet. Det er faktisk kun tv-udbyderne Allente og Altibox, der giver mulighed for Max Premium.

Er 4K/Atmos et must for dig, og er du kunde hos en anden udbyder, så skal du altså købe Max direkte og ikke gennem din tv/mobil udbyder.

Køb Max abonnement hos Max direkte her og få det abonnement der passer bedst til dig
reklame-link

I samme kategori

Back to top button