Max Nyt

Max bliver igen til HBO Max

- fortryder navneskifte

Der var en del, der undrede sig, da HBO Max droppede “HBO”-delen af navnet og bare kom til at hedde Max. HBO har en stærk brandværdi, så hvorfor egentlig fjerne det fra tjenestens navn?

Det spørgsmål har Warner Bros. Discovery tilsyneladende også stillet sig selv. Nu, et år senere for navneændringen i Danmark, har selskabet besluttet at vende tilbage til det oprindelige navn: HBO Max. Ændringen blev offentliggjort ved selskabets årlige “upfront”-præsentation i New York, hvor annonceringspartnere præsenteres for kommende programmer og strategier.

Ifølge Warner Bros. Discovery sker navneændringen for at styrke brandets unikke position og for bedre at afspejle den kvalitet, seerne forbinder med HBO-navnet. I en pressemeddelelse skriver selskabet, at tilbagevendingen til HBO Max bygger på omfattende forbrugerdata og signalerer en klar strategi om at satse på det, der virker.

Navneændringen til Max var med fokus på at positionere sig som en bred streamingtjeneste efter sammenlægningen med Dicovery+, men nu erkender WBD, at den tilgang ikke har ramt plet. I stedet vil man fokusere på det, der gør HBO unikt: kvalitetsindhold for voksne og familier.

Max logoer
Max har da selvironi, de har lagt dette billede ud på Facebook med teksten “Could I BE wearing anymore brands?”

Det handler ikke om at tilbyde alt til alle, men om at levere noget særligt,” lyder det nu fra JB Perrette, præsident for streaming hos WBD.

Vi bringer HBO-navnet tilbage, fordi det står for den højeste kvalitet inden for mediebranchen,” sagde CEO David Zaslav i præsentationen. “Det er det, vi vil bygge videre på.”

Ændringen tilbage til HBO Max træder i kraft sommeren 2025.

Kilde: Variety

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard