Streamingnyt

Masser af nye serier og sæsoner fra Netflix – få overblikket her

Ved TCA (Television Critics Association) i Los Angeles kunne Netflix afsløre en række af nye serier og nye sæsoner af populære serier, der får premiere i 2016.

Love NetflixLove – Premiere på Netflix d. 19. februar
Judd Appatow, Paul Rust og Lesley Arfin har skabt, skrevet og executive produceret Love. I den romantiske komedieserie møder vi den flinke fyr Gus (Paul Rust) og den vilde pige Mickey (Gillian Jacobs), som fører os med ind i ungdommens ydmygelser, kærlighed, venskaber og andre ting, man til tider gerne vil undgå.

Flaked – Premiere på Netflix d. 11. marts 2016
Flaked er den tragikomiske historie om Chip, der spilles af Will Arnett. I sin egen lille “verden” i Venice I Californien vikles Chip ind i et spind af løgne omrking hans image, der langsomt trævles op.

House of Cards – sæson 4 – premiere på Netfix d. 4. marts
Kevin Spacey og Robin Wright er snart tilbage I rollerne som Frank og Claire Underwood.

The Ranch – Premiere på Netflix d. 10. april
Efter et mislykket forsøg på en professionel karriere i amerikansk football vender Colt (Ashton Kutcher) hjem til familiens ranch i Colorado. Her står han ansigt til ansigt med blandt andet sin far og bror, som han ikke har set i 15 år. Serien er produceret af Don Reo (Two and a half men).

Unbreakable Kimmy Schmidt – 2. sæson – Premiere på Netflix d. 15. april 2016
Efter at have boet i en sekt i 15 år beslutter Kimmy sig for at starte på en frisk i New York City. Med kun en rygsæk, et par sneakers og et par bøger under armen er hun klar til at opleve en verden hun ikke engang troede fandtes mere. I rollen som Kimmy Schmidt ses Ellie Kemper (The Office).

Kong: King of the Apes – Premiere på Netflix d. 15. april 2016
Nu kommer den animerede klassiker i en moderne udgave. Det foregår i 2050 i fremtidens San Francisco. Kong er fortsat den stærkeste skabning på jorden og hans menneskelige træk gør ham til en ikonisk helt. Men farer lurer lige om hjørnet …

Marseille netflixMarseille – Premiere på Netflix d. 5. maj 2016
Marseille er ny fransk politisk serie, der er skrevet af Dan Franck og har Gérard Depardieu i hovedrollen som byens borgmester, der efter 20 år på posten er ved at forberede sig til sit sidste kup ved kommunalvalget.

Grace and Frankie – 2. sæson – Premiere på Netflix d. 6. maj 2016
Jane Fonda og Lily Tomlin er tilbage som Grace and Frankie – to kvinder hvis liv pludselig forandrer sig helt, da deres mænd springer ud som homoseksuelle. Begge mænd forlader deres koner til fordel for hinanden – og nu må Grace og Frankie stå sammen. Serien er executive produceret af Marta Kaufman (Friends).

Word Party – Premiere på Netflix d. 3. juni 2016
I Word Party følger vi fire små søde babydyr, der synger, danser og leger. Showet er for for Netflix’ yngste medlemmer, der kan deltage aktivt, og, ligesom figurerne i showet, også selv kan lære en masse ord.

Orange is the New black – 4. sæson – Premiere på Netflix d. 17. juni
Nu kommer der endnu en sæson med de seje kvinder fra Litchfield. Den anmelderroste og prisvindende serie har Taylor Schilling i hovedrollen som Piper.

Stranger Things – Premiere på Netflix d. 15. juli
Stranger Things er en ny dramaserie instrueret af brødrene Matt og Ross Duffer. En ung dreng forsvinder på mystisk vis og straks bliver politi, venner og familie rodet ind i et stort mysterium.

The Get Down – Første del får premiere d. 12. august på Netflix
The Get Down er ny hip hop-serie produceret af Baz Luhrmann (Moulin Rouge, Romeo + Juliet, The Great Gatsby). Serien foregår i 1970’ernes New York City. Her følger vi en gruppe drenge, der klarer den hårde hverdag med verbale ordspil, dans og spraydåser.

Marvel’s Jessica Jones – 2. sæson får premiere i 2016
Marvel’s Jessica Jones vender tilbage med en anden sæson. Krysten Ritter ses i hovedrollen som Jessica Jones, der efter en kort karriere som superheltinde prøver at opbygge en karriere som privat detektiv i New York. Melissa Rosenberg (Twilight, Dexter) er executive producer på serien.

I samme kategori

Back to top button