Streamingnyt

Maria Lucia og Sofie Gråbøl blandt de danske stemmer på Netflix animationsfilm Til månen og tilbage

Snart får Glen Keanes nye store animationsfilm Til månen og tilbage premiere på Netflix, og nu har Netflix løftet sløret for de danske stemmer til filmen. Blandt det danske cast finder man blandt andre den populære sangerinde og musicalstjerne, Maria Lucia, og den prisbelønnede skuespillerinde, Sofie Gråbøl.

“Jeg glæder mig helt vildt til at se filmen, som har nogle super smukke melodier og en vigtig historie om, hvordan man kan forvalte sorg. Sorg er sådan en uhåndgribelig størrelse – især for børn. Og netop derfor, er det så vigtigt at tale om den, så den ikke kommer til at styre dit liv, men så man i stedet lærer at leve med den,” siger Maria Lucia og fortsætter:

“Under indspilningen var jeg i slutningen af min graviditet. Jeg sad ugen inden min termin og sang sangene til filmen, og kunne i realiteten gå i fødsel når som helst. Det var lidt af en prøvelse, med den store mave i det lille varme studie i Nyhavn, midt i sommerens hedebølge, men Netflix og Audio Resort var ekstremt søde og professionelle, og de fik mig trygt igennem det. Det er en oplevelse, jeg aldrig vil glemme.”

For nyligt afslørede Netflix desuden, at dette års X-Factor vinder, Alma Agger, synger det danske soundtrack til filmen ‘Om lidt er jeg på vej’. Lyt til sangen her.

Fuld af beslutsomhed og passion for videnskab bygger en ung pige et rumskib for at rejse til månen og påvise eksistensen af den legendariske Månegudinde. Der ender hun på en uventet mission og opdager et finurligt land af fantastiske skabninger. Til månen og tilbage er instrueret af animations legenden Glen Keane, produceret af Gennie Rim og Peilin Chou og er et oplivende musikalsk eventyr om at komme videre, omfavne det uventede og fantasiens kraft.

Kilde: Netflix

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard