Månedens danske film nyheder på Nordisk Film+
Få ubegrænset adgang til det største udvalg af danske film på Nordisk Films streamingtjeneste nye Nordisk Film+. Se et bredt udvalg af danske film fra alle årtier med Chromecast, AirPlay og Apple TV.
Fra oktober 2022 så afløser Nordisk Film+ den gamle tjeneste Dansk Filmskat. Denne guide vil fortsat gengive filmpremierer i Nordisk Film+ sektion for Danske Film.
00:10
Læs omtale
Den festlige og farvestrålende film om de tre studenter Christoffer, Frederik og Nikolaj, der rejser fra København til Nøddebo for at fejre jul hos Pastor Blicher. Ikke alene oplever brødrene en ægte dansk hyggejul, de møder også kærligheden i form af pastorens to søde døtre.
1974
00:10
Læs omtale
Den pengegriske konsul Martin ejer sammen med sin strikse kone Vingården, der ifølge et testamente efter ”onkel Olsen”, ikke må forlade familien Martins eje før 30 år efter hans død. De 30 år er ved at være gået, og konsulen planlægger – sammen med den korrupte borgmester – hvordan han på den snedigste (men også ulovlige) måde kan sælge gården, og selv tjene rigtig mange penge…
1975
00:10
Læs omtale
Alt ånder fred og idyl i den gamle købmandsgård. Mads gårdkarl spænder den røde for jumpen. Han skal til stationen og hente købmand Kelbjerg datter Ida. Hun har netop bestået studentereksamen og kommer hjem for at holde en tiltrængt sommerferie. Under sin søgen efter faderen løber hun ind i Carsten Cron. Han er ansat i købmandsgården som kommis. Carsten bliver betaget af den unge, smukke pige. Ida vil vente med at fortælle faderen om sine oplevelse, til de kommer hjem til farmor Keldbjerg. Der bliver holdt fest til ære for Ida og alle gamle venner af huset kommer til middag. I vinkælderen møder Keldberg Carsten og inviterer ham med til festen, hvilket han blive…
1951
00:10
Læs omtale
Hjemme hos Katrine og Mads emmer det af jul, – alt er præcist ligeså kaotisk og traditionelt som det altid plejer at være, når familien skal samles denne ene aften om året for at spille ‘generationsspillet’ som den ideelle og lykkelige familie. Men under overfladen lurer mange års uudtalt jalousi, mistro og misforståelser mellem de to søstre, deres ægtemænd og deres fraskilte forældre, da de samles under samme tag i duften af juleand og rødkål. Mens spydigheder fyger hen over et veldækket bord, bryder mange års misundelse ud i lys lue, da de afbrydes af lillesøster, som pludselig melder sin ankomst med ny mand og papdatter. Det bliver en uforglemmelig og underholdende hjerternes fest i familiens skød.
2018
00:10
Læs omtale
En mørk og dyster aften samles på den afdøde millionær Jensen-Boschs gamle slot arvingerne til hans mange millioner for at høre hans sidste ønsker. Mørket ligger tæt omkring det gamle slot, alt varsler ilde. Så længe familien har eksisteret, har den aldrig kunnet enes. Ved oplæsningen af testamentet breder alvoren sig over ansigterne, og trodsen og vreden er at læse i de forventningsfulde øjne.
00:10
Læs omtale
Godsejer Munk har problemer – han værner om sin vildmose og vil ikke udstykke den. Hans ven Martin Hald prøver at mægle, men forgæves. Samtidig er Munk bekymret for nevøen Jørgen, der er vokset op hos ham. Han sidder i fængsel – dømt på falsk grundlag. I fængslet har Jørgen en ven, Fusser, og da de løslades, beslutter Fusser at ville opklare Jørgens sag…
1950
00:10
Læs omtale
Gense Osvald Helmuth i hans pragtfulde rolle som den hyggelige og glade grønthandler Olsen, hvis verden pludselig bryder sammen. Han bliver nemlig udpeget som nævning i en sag mod generaldirektør Sønderfeldt, hans datters kommende svigerfar. Og ikke nok med det. Han finder også ud af, at hans søn Villy, der arbejder i generaldirektørens firma, på et tidspunkt har stjålet 500 kr. af kassen. Oven i det hele må han forvirret lytte til advokaternes lange taler, som han ikke forstår et muk af. Men den lille mand lytter til sin snusfornuft og retfærdighedssans. Han kræver at få tingene forklaret, så man kan forstå dem. Så kan det nok være, at retssalen kommer på den anden ende.
1940
00:10
Læs omtale
Dirch Passer-lystspil med den folkekære humorist i hovedrollen som dyrlægen Linsager, der får den lille pige Winnie (Winnie Rasmussen) som plejebarn. Det er en vidunderlig effektiv kombination – Linsager slår keglerne omkuld, Winnie samler dem tålmodigt op igen. Der er nemlig nok at se til for dyrlægen – ud over de firbenene kræ er der alle de tobenede, som han også har besluttet sig til at sørge for. ’Konsultationen’ er konstant overfyldt af ’patienter’ som Axel Strøbye, Lone Hertz og Dirch Passers erfarne partner gennem masser af lystspil Ove Sprogøe.
1968
00:10
Læs omtale
Krumme vædder med hele klassen om julemanden findes. Oppe hos julemanden er den magiske bog væk, og så er det slut med julen. Så nu skal Krumme både bevise at julemanden findes og redde julen.
00:10
Læs omtale
Folkekomedie og den første og eneste film som dens hovedrolleindehaver, Osvald Helmuth, instruerede. Den bygger på et teaterstykke fra 1923 af Axel Frische og Axel Breidal. Den fattige skrædder Vipperup (Helmuth) får status og position, da hans bror kommer hjem fra Amerika med lommen fuld af penge. Så meget, at han bliver direktør for Ebberød Bank. Det job er han måske nok dybest set egnet til, men han har ikke det fjerneste forstand på normale bankforretninger. Heraf kommer den folkekære vending “ren Ebberød Bank!” om penge-transaktioner, der er helt ud i hampen. Det er Osvald Helmuth også, og det er underholdende.
1943
00:10
Læs omtale
Jonas er træt af at høre på forældrenes skænderier, og på sin fødselsdag stikker han af hjemmefra. Her holder han sig skjult, tjener lidt penge ved at plukke bær, møder pigen Lena og en ustabil, fordrukken pilot, Tom…
1984
00:10
Læs omtale
Julefrokosten er et festritual, der raser over det ganske land hvert år. Den er en sikkerhedsventil, et rensende bad, der giver kræfter og livslyst langt ind i det nye år. “Mennesker mødes” – og maskerne falder omkring de bugnende borde, hvor direktør og arbejder drikker dus. Nærdemokrati fungerer – og grundfæstede ægteskaber vakler!
1976
00:10
Læs omtale
Søren er teologistuderende og samtidig fodboldlandsholdsspiller. Efter en stor landskamptriumf inviteres han hjem til den stenrige direktør Dahl, hvor han forelsker sig i datteren Inger. Da Søren bliver præst i Harslev, gifter de unge sig. Men Harslev terroriseres af en flok unge rødder, og desuden er der optagelseshjemmet “Stormly” for unge “vildfarne” piger. Inger får et godt tag på pigerne, men Søren har, trods den fælles interesse for fodbold, svært ved at få kontakt med de unge fyre. Først da en ung mand ligger for døden efter en ulykke, får de brug for Søren som præst.
1951
00:10
Læs omtale
Thomas, Helle, Emma og Caroline er en helt almindelig familie. Men da familiefaren Thomas fortæller, at han er transkønnet, vender det op og ned på alting. Familien kæmper for at holde fast i alt det, de havde sammen, mens de samtidigt må acceptere, at alting nu bliver anderledes. For kan Thomas, der nu hedder Agnete, stadig være en lige så stor del af familien? Og kan man overhovedet være far, når man er en kvinde?
2020
00:10
Læs omtale
I 1932 fik dansk tonefilm sin første store folkelige succes, “Odds 777”. På travbanen vinder den gæve køkkenpige Hansy Hansen 517 kroner! Derfor indlogerer hun sig som velhavende dame på et fornemt badehotel. Her møder hun enkemanden godsejer Rosen, der forelsker sig hovedkulds i hende. Men hvad han ikke ved er, at den smukke og rige kvinde, i virkeligheden blot er en fattig køkkenpige. Og for at gøre forviklingerne endnu flere, så er Rosens datter blevet forelsket i en ung journalist, der optræder som tjener på badehotellet… Filmens populære stjerne Liva Weel giver en af sin karrieres mest sprudlende præstationer, og leverer en række fantastiske evergreens – “Gå med i lunden”, “Glemmer du” og mange flere uforglemmelige sange.
1932
00:10
Læs omtale
En stormnat i 1520 forliste to mennesker og blev kastet ind på en øde strand. Han var en ærværdig abbed, som for sine synders skyld blev forvist til et kald på Færøerne. Jomfru Anna var på vej til Bergen for at forenes med sin ebenezer mod sin fars vilje. Mens de uden større håb om frelse drøftede, hvem der skulle gå ud og søge mennesker, blev de begravet under et sneskred, og århundreder gik hen over dem. Så en dag står en videnskabsmand med sin kvindelige sekretær på toppen af en bræ. Han finder de to indefrosne i isen og skærer en vældig blok ud. På laboratoriet vågner de to efter 430 års søvn…
1950
00:10
Læs omtale
Hans Høj (Dirch Passer) er direktør for “Music-Boxen”. Han har osse en onkel, onkel Bill (Hass Christensen). Onkel Bill er over-super-generaldirektør for koncernen “Music-Boxen” som ligger i New York, og som har Hans som direktør for den danske afdeling, fordi Hans har Bill til onkel. Sådan! Hans har osse en yndig kone, Susanne (Helle Virkner), som han har elsket i 3 måneder, skændtes med i 3 måneder og som derfor er flyttet fra ham – hver dag – i 3 måneder. Sådan! Susanne har en sød og forstående mor, Helga (Karen Marie Løwert). Onkel Bill har en sød og uforstående datter, Kate (Ulla Lock). Til sidst er der den søde, dygtige og forstående førstemand i “Music-Boxens” danske afdeling, Johnny (Ove Sprogøe). Sådan! starter Peer Guldbrandsens festlige “sommer-spøg” fra 1960. For første gang dannede Helle Virkner og Dirch Passer par. Kritikerne rynkede på næsen, så folk strømmede i biffen – i 4 måneder! Så lang var den danske sommer – dengang.
1960
00:10
Læs omtale
Den populære familie vil i år holde sommerferie i København. Lille Per skal i skole efter ferien, så sidste dag i “friheden” tager den hyggelige, enlige far sine børn med i Tivoli. Onkel Anders er naturligvis også med til denne festlige udflugt.Skolegangen giver imidlertid problemer – og Søs’ kærlighed gør også. Denne gang er det en ung arkitekt, hun er faldet for. Værst af alt er dog, at far pludselig får sin opsigelse op til jul. Men Lille Per kan ingen tage humøret fra, og her er et skønt gensyn med charmetrolden, der synger “Til Julebal I Nisseland”.
1956
00:10
Læs omtale
Ejeren af en it-virksomhed vil sælge sit firma. Han har blot det problem, at han, da han i sin tid startede virksomheden, fandt på at opfinde en fiktiv direktør, han kunne dække sig bag, når de upopulære beslutninger skulle træffes
00:10
Læs omtale
Den forhenværende, seriøse skuespillerinde, Elsa Bruun, har nu slået sig på den lettere operette. Hendes nedtur skyldes primært dårlig samvittighed over, at hun i sin tid svigtede sit syge barn til fordel for karrieren. For at straffe sig selv leverer hun nu metervarer fra de skrå brædder i det ydmyge ’Tempelteater’. Da hun får mulighed for at tage sig af en teaterarbejders moderløse, døende barn, får hun igen øjnene op for livets sande og grundlæggende værdier.
1935
00:10
Læs omtale
På det forgældede gods, Gyldenstrup, bor en forkælet og egoistisk dame, fru Selstrup, med sine to forkælede og egoistiske børn, Ellen og Joachim. Hendes mand er fornylig afgået ved døden, og enken glemmer ganske sin sorg, da sagfører Hansen betror hende, at de i virkeligheden er ludfattige…
1944