Månedens danske film nyheder på Nordisk Film+
Få ubegrænset adgang til det største udvalg af danske film på Nordisk Films streamingtjeneste nye Nordisk Film+. Se et bredt udvalg af danske film fra alle årtier med Chromecast, AirPlay og Apple TV.
Fra oktober 2022 så afløser Nordisk Film+ den gamle tjeneste Dansk Filmskat. Denne guide vil fortsat gengive filmpremierer i Nordisk Film+ sektion for Danske Film.
00:10
Læs omtale
Alle er bange for noget. Også Far. Han lider nemlig forfærdeligt af højdeskræk. Og for at han ikke skal takke nej til et nyt arbejde, på 27. etage, der ellers vil kunne redde familien fra at skulle flytte til en anden del af landet, beslutter familien sig for at tage til Norge og få kureret hans højdeskræk. Men snart viser det sig, at Fars højdeskræk ikke er det eneste, de kæmper imod.
00:00
Læs omtale
En gift arkitekt, som både har datter og forhenværende elskerinde, får pludselig øjnene op for en anonym kontorpige, som langsomt må erkende, at hun også har mødt sit livs kærlighed i den ældre mand. Men de udenoms-ægteskabelige kombinationer giver både sår på sjælen og praktiske besværligheder – det gjaldt for 1946 såvel som for 1998. Filmen balancerer nænsomt og romantisk i det ‘forbudte’ område i Charles Tharnæs’ instruktion.
00:00
Læs omtale
Ditte bliver født i fattigdom, og i sine første år bor hun hos sine elskelige bedsteforældre. Men da hendes mor gifter sig med kræmmeren Lars Peter, tager hun Ditte med sig, og Ditte må nu agere opofrende lillemor for sine nye halvsøskende. Det er trange tider, og Dittes mor begår i ren desperation en grusom forbrydelse. Hun får sin straf, og mens hun sidder i fængsel, må Ditte bære hele det husmoderlige ansvar på sine spinkle skuldre…
1946
00:00
Læs omtale
Den kønne Rikki slår sig nemlig på prostitutionen efter at have bedt sine to faste elskere og, troede hun, venner om hjælp med sin betrængte økonomi. Ganske vist er hun call-girl i luksus-klassen, men det er alligevel en i bund og grund uhensigtsmæssig måde at løse selv nok så vanskelige lommesmerter på. Heldigvis møder hun ikke kun elendighed i sit nye ‘fag’, og afstikkeren kan tolkes som en kvinde-frigørelses-proces, der til sidst forener hende med en mand af format, Poul Reichhardt, naturligvis.
00:00
Læs omtale
I midten af halvtredserne samlede multigeniet Aage Stentoft alt, hvad der havde succes i Danmark – i én film! Den er stadig den største filmproduktion, der nogensinde er stablet på benene i dette land – og bevis på, at humoren ingen alder har.
1955
00:00
Læs omtale
Oh Happy Day er en film om Hannah, en kvinde i sin næstbedste alder uden de store forventninger til livet. Hun har resigneret med mand og søn i en af de små byer, man plejer at skynde sig igennem. Men så let slipper hun ikke! for hun vinder billetter til gospelkoncerten i domkirken, og så er fanden løs eller Gud, om man vil. Eller Jackson, den sorte gospelpræst, som mod sin vilje strander i byen. Og alt bliver vendt på hovedet også Hannah, som genopdager følelser, hun ikke har brugt i årevis. Og genfinder betroede talenter, som ellers var gravet ned.
2004
00:00
Læs omtale
For at få arbejde i en kvindetrio trækker Per Fagernæs i kvindetøj og kalder sig Martha. Sammen med “kæresten” Poul rejser de fire til provinsen. Martha får straks en tilbeder, hvad hun ikke er særlig glad for.
1946
00:00
Læs omtale
Farce med Helge Kjærulff-Schmidt og Grethe Thordahl som det nygifte brudepar, der skal tilbringe en planlagt og øm bryllupsnat på et hotel, før han skal sejle på langfart. Det er derfor vigtigt for dem, at alt går planmæssigt. Gæt hvad der sker…! Alle mulige og umulige forhindringer ramler ned over de stakkels nyforelskede, hvor gangstere og andre ubudne gæster kappes om at tage midlertidige ophold i deres elskovsrede.
1947
00:00
Læs omtale
Hinsides menneskenes land, Midgård, på den anden side af regnbuebroen, i riget Asgård, ligger Valhalla, gudernes palads. I Valhalla hersker Odin, de udødeliges konge. Ved hans side står tordenguden Thor og hans evige følgesvend, den listige Loke. Han er en gud ligesom Thor, men i hans årer bruser de onde jætters blod. I Udgård, riget på den anden side af Asgård, lever jætterne, de grusomme jætter, der mestrer trolddom og er gudernes svorne fjender. Ned i denne verden af guder og jætter dumper Tjalfe og Røskva, to vikingebørn af ydmyg herkomst, men med smag for eventyr. De kommer til at bo hos Thor og hans kone Sif, besøge Odins hellige haller, skændes med Loke og møde Quark, jættebarnet fra Udgård.
1986
00:00
Læs omtale
Ægteparret Hansen lever godt og rart i Århus – men så skal Hansen pludselig på kongres.Han falder i røverkløer hos friske fyre- og har nødvendigvis også sekretæren med. Der er fest og ballade på kongressen. Og det bliver kun sjovere af,at fru Hansen beslutter sig for også at deltage. Sammen med hus vennen Morten sejler hun til hovedstaden… Og så starter løjerne for alvor!
1968
00:00
Læs omtale
Terkel går i 6A. Han er lidt af en tøsedreng, men god nok på bunden. Han har det langtfra let i skolen, for hans psykopatiske onkel Stewart har lige tævet klassens rødder, Sten og Saki. Og hvad skal man så gøre for at komme ind i varmen igen? Man mobber da selvfølgelig klassens tykke pige, Fede Dorit! Men hvem kunne vide, at hun ville hoppe ud ad vinduet? At man ville begynde at få dødstrusler? At dyrevennen Gunnar ikke har rent mel i posen, og at ingenting er som det ser ud? Ikke Terkel i hvert fald.
2004
00:00
Læs omtale
“Tango Bar” er øjeblikkets mode. Storbyens mondæne publikum har kåret det lille, hyggelige, intime lokale til mødested i nattens små timer. Gaby Grant, barens smukke indehaverske, er en ideel værtinde, der forstår at få sine gæster til at glemme dagens sorger og besvær – og forstår at få dem til at betale. Når Gaby med sin slørede, varme stemme synger sine små, sentimentale sange, da jubler barens publikum hende i møde – og åbner villigt for tegnebøgerne.
1933
00:00
Læs omtale
Sprudlende, musikalsk lystspil med tidens varmeste sang-duo, Nina og Frederik. Lisa er millionær-datter, men indtil videre ligger millionerne hos hendes krasbørstige oberst-far. Han ser ikke med milde øjne på Lisas alliance med en calypso-glad sanger, som hun turer rundt med i stedet for at passe sin (kost)skole. Han jagter hende, og hun må søge tilflugt hos veninden Judith. Men, rolig nu, der er håb forude selv om man skal gennem trængslerne først. “Lad os flyve til en stjerne”, synger de. Vi flyver gerne med hele vejen.
1958
00:00
Læs omtale
Sonja Wigert levede som diva og stjerne i Stockholm da anden verdenskrig brød ud, og hun fangede hurtigt nazi-officeren Josef Terbovens opmærksomhed. Wigert bliver rekrutteret som spion af den svenske efterretningstjeneste og plejer intim omgang med Terboven, som rekrutterer hende til at udspionere svenskerne. Mens hendes far sidder i fængsel i Oslo, og med en gryende kærlighedsaffære med en ungarsk diplomat i Stockholm, må Sonja balancere på en knivsæg for at håndtere et spil, og en rolle, som får fatale følger for hende.
2019
00:10
Læs omtale
Musikalsk folkekomedie med tidens hotte par, Nina & Frederik, i hovedrollerne. De har dog ikke fået hinanden i filmens start, hvor de spiller naboer, hvis fædre har en underholdende og intens nabostrid kørende. Den er en hindring for de unges kærlighed, men heldigvis køler gemytterne ned i takt med at kærligheden bliver varm, så Louis Armstrong kan sætte effektivt og lykkeligt punktum sammen med de unge og hittet “Formula for Love” i jazz-klubben. I øvrigt kan man i denne pæne, charmerende film se et glimt af Jørgen Ryg som trommeslager.
1959
00:10
Læs omtale
Ballade på Christianshavn er den eneste spillefilm om og med alle de folkekære figurer fra tv-serien “Huset på Christianshavn”. Balladen opstår, da en fæl bolighaj, Hallandsen, i skikkelse af Poul Bundgaard planlægger at rive hele Amagergade ned for at opføre et stort Christianshavnscenter. Beboerne er i starten lykkeligt uvidende om, at deres hus er i alvorlig fare. Olsen roder og regerer som selvbestaltet elektriker i sit nymonterede køkken. Clausen passer sin dyrehandel, Tue og Rikke venter barn, Egon er på forretningsrejse, Meyer fejer, og alle hygger de sig hos Emma i stamværtshuset Rottehullet. Selv Larsen, der arbejder i boligministeriet, aner ikke, at departementschefen er med i de skumle planer. Men da vore venner får nys om den faretruende situation, går de med mere eller mindre held i aktion.
1971
00:00
Læs omtale
En lille gruppe 3.g.-elever lokkes i en fælde og spærres inde i et klasselokale lige inden weekenden. En vanvittig morder stræber dem efter livet. Udefra følges dramaet af et tv-hold, hvis reporter tilsyneladende er meget tilfreds, hver gang der sker et mord.
1995
00:00
Læs omtale
Drama om en forfatterinde som har skrevet en bog, hun alligevel ikke vil udsende. Det er der ingen der kan forstå, da hun er et godt navn og har succes. Filmen afslører i tilbageblik, at bogen er selvbiografisk og skildrer en voldsom kærlighedsaffære, hun har haft på landet med en gift bondemand, spillet af Mogens Wieth. Tredje person i trekanten er hans kone, spillet af Inge Hvid-Møller.
1943
00:00
Læs omtale
Michael Falch er journalist på Bladet uden dog at trives godt ved at servere vold og død som frokostunderholdning. Da hans gode ven Ole Kok (Tommy Kenter), der har ekstraindtægter som narkokurer, findes brutalt myrdet af sine “arbejdsgivere”, får han pludselig andet at tænke på. Han jages af blodtørstige “hajer”, der tror, at han ved mere end hvad sundt er. Jaget bliver han også af politiet (med Ole Ernst i spidsen), der meget gerne vil høre, hvad han kender til mordet.
1986
00:00
Læs omtale
Året er 1204. Norge hærges af borgerkrig. På den ene side står birkebeinerne – på den anden ærkefjenden baglerne, støttet af danskerne og den rige pavekirke. Med våben i hånd regerer de Østlandet. Da birkebeinerkongen Håkon Sverresson dør på mystisk vis, tror alle, at blodlinjerne i kongeæten er brudt, og at ingen arving findes. Det viser sig derimod, at kongen har fået en uægte søn med frillen – Inga fra Varteig. Barnet, opkaldt Håkon efter sin far, vogtes i dyb hemmelighed midt i baglernes område. For at redde ham fra den sikre død må birkebeinerne fragte knægten til Nidaros. De to birkebeinere, som bliver betroet kongesønnens liv, er Torstein Skevla og Skjervald Skrukka, som er birkebeinernes bedste skiløbere. Dermed starter en livsfarlig, iskold og dramatisk flugt på ski over fjeldet. En flugt, som vil forandre Norges historie for altid.
2016
00:00
Læs omtale
Noget så sjældent som en dansk gyser, baseret på roman af Helle Stangerup. Jens Ravn har instrueret historien om ægteparret Anna og Tom, som bor på landet og bl.a. holder ulve, fordi Tom er i gang med en bog om dyrene. Deres ansatte medhjælper, pigen Ellinor, har et ganske specielt forhold til de glubske dyr. En ganske speciel, nærmest kærlig kontakt. Tilsyneladende. Den rationelle forskning udvikler sig til noget, der ligner en kamp for elementær overlevelse for ægteparret. En fortættet thriller i mørke rum med blot fire skuespillere stiller krav til dramaturgien – og de opfyldes helt.
1981
00:00
Læs omtale
Den navnløse journalist fra Mord i Mørket får 2 chok lige efter hinanden. Først myrdes hans gode ven, Kurt – og derefter bliver han af sin chefredaktør sendt til provinsen! Her er en luder blevet slået ihjel på bordellet “Paradis”. En tilsyneladende sindssyg knivstikker er blevet anholdt. Men der er noget muggent ved det hele. Et billede af den anholdtes labre forsvarsadvokat lokker vor helt afsted, og dermed hvirvles han ind i en række spændende begivenheder, hvor han kommer bag byens pæne facade…
1988
00:00
Læs omtale
Fire universitetsstuderende slippes løs i et tomt dødsbo-hus. Her vil de overføre dræberspillet “Backstabbed” til fingeret virkelighed. Men snart begynder en række aldeles ufingerede mord at indtræffe. Politiet mistænker en berygtet seriemorder, der stadig er på fri fod.
1996
00:10
Læs omtale
Juliane de Preiss er en net og nydelig frøken, der sammen med sin privatchauffør Heinz-Otto von Münsterland og gullaschbaron Richard Winther samt dennes frue, Else, på en lille og ikke særlig hyggelig jernbane station. Joh, der er osse en ældre frøken af god herkomst, men med en ubøjelig lidenskab til sprut og papegøjebure – og så ikke at forglemme en usædvanlig personage – en Hr. Theodor T. Thönder, i et lige så usædvanligt malplaceret kostume. Disse er – som sagt – strandet på en station grundet uventede forsinkelser. Nogle mystiske personer forsøger natten igennem at få disse gode mennesker væk fra stationen, og det foranlediger den gode stationsforstander, Gerhard Falck, at ihukomme en fæl historie “Spøgelsestoget”. Alle der ser det, dør af skræk..!
1976