Månedens danske film nyheder på Nordisk Film+
Få ubegrænset adgang til det største udvalg af danske film på Nordisk Films streamingtjeneste nye Nordisk Film+. Se et bredt udvalg af danske film fra alle årtier med Chromecast, AirPlay og Apple TV.
Fra oktober 2022 så afløser Nordisk Film+ den gamle tjeneste Dansk Filmskat. Denne guide vil fortsat gengive filmpremierer i Nordisk Film+ sektion for Danske Film.
00:10
Læs omtale
Denne films to komiske situationer ertidstypiske. Den ene er, hvor pinligt det er, når en ikke alt for sprogkyndig danskerforsøger sig med en større forklaring på etandet sprog, helt overbevist om at han er bare perfekt. Den anden er, hvor pinligt det er, når en nybagt moder ikke vil gifte sig med barnets far. Her er tiden løbet fra filmen. Men det var “mærkværdigt” i 1961 – dét måtte ha’en forklaring. – Og det har det i denne film. En yderst fornøjelig forklaring – i Paris!
1961
00:10
Læs omtale
Salgschef Lund øjner muligheden for at blive underdirektør i det babyudstyrsfirma, han arbejder i. Uheldigvis har han hverken kone eller baby. Det er ellers kvalifikationer, som både chefen og en konkurrerende kollega finder helt nødvendige. Lund lader derfor som om, han har været gift længe. Den lille nødløgn får imidlertid uoverskuelige konsekvenser, da chefen inviterer Lund og frue til middag. Lund må på jagt efter en kone til låns – og så griber forviklingerne om sig i et rasende tempo.
1957
00:10
Læs omtale
Vi befinder os i krigsåret 1658. Vinteren i februar er iskold! Så iskold og barsk, at bælterne er frosset til. Svenskekongen Karl den 10., der er kommet fra Tyskland og nu opholder sig i Jylland, kan derfor uden problemer gå over bælterne med hele sin hær og videre mod København. Samtidig får Svend Gønge en særdeles vanskelig opgave Kong Frederik den 3. Svend Gønge skal til Vordingborg for at hente 50.000 rigsdaler, der tilhører kongen. De skal bringes fra Vordingborg Kirke til København! Gøngehøvdingen får hjælp af sin tro følgesvend, Ib, og hele den store flok af modige gønger. Sammen forsøger de at trænge gennem de svenske linjer.
1961
00:10
Læs omtale
Flere og flere mænd synes at blive militærnægtere, mens flere og flere piger tiltrækkes af livet i “Dronningens klæ’r”. Det er blandt mange andre herlige piger Marianne, der udelukkende har meldt sig for at glæde sin far, og fordi hendes bror har valgt at blive militærnægter, Vibsen en tidligere fiks fotomodel og Magda der kommer lige fra mors hjemmebag. Oversergent Vasby får lidt af et chok, da han opdager, at hans foresatte seniorsergent er en kvinde, og det viser sig at 3. gruppe, som han skal overtage, alle er piger!
1975
00:10
Læs omtale
Efter faderens selvmord presses den stockholmske restaurantejer Christoffer Borch Møller af sin mor til at overtage direktørstolen i familiens fjerdegenerations stålværk. Men for at redde virksomheden fra den truende konkurs, tvinges Christoffer til at træffe svære beslutninger, der får konsekvenser for hele familien.
2003
00:10
Læs omtale
Problemdrama om den 15-årige Vibeke, spillet af Grethe Holmer, hun plages dels af sin far og stedmors skilsmisse, men også af at faderen fortsætter i et nyt forhold til en fremmed kvinde. Hendes forhold til ham er (for) tæt, og samtidig kan hun ikke forstå hans handlinger. I sin følelsesmæssige forvirring lader hun sig lokke af en charmerende, men useriøs beundrer.
1939
00:10
Læs omtale
Farce med Paul (Hagen) og Preben (Kaas) som to mænd, der begge er indlagt på et hospital med mavesår. Behandlingen på sygehuset skader mere end den gavner, synes de, så derfor stikker de af og kommer til en feriekoloni, hvor Lone Hertz og co. kan tage sig langt bedre af dem. Komiker-konstellationen Hagen og Kaas er sluppet løs i egen boldgade, støttet af bl.a. Jørgen Ryg, men de to har tidligere i andre lystspil-sammenhænge ‘leget’ sammen. De to muntre skuespillere har selv både instrueret og skrevet manuskriptet, så vi får det, de har villet give os. Og det er først og sidst halvanden times kontant underholdning.
1961
00:10
Læs omtale
”Dronningens vagtmester” foregår under Svenskekrigen 1657-60. Mens København er belejret, lukkedes det Svend Gønge og Ib, Dronningens vagtmester, under store fare at hjælpe en adelsfamilie forbi fjendens linjer. Med mod og dristighed skaffer de mad og våben til sultende indbyggere. De deltager også modigt i skyttegravskampene foran Københavns volde og er således med til at hæve belejringen og få standset krigen.
1963
00:10
Læs omtale
Hjemme i den lille familie er alt ved det gamle. Lille Per er skolens spilopmager, Søs har kærestesorger, Mie og Ole skal være med i skolekomedien og så videre…Men pludselig sker der noget. Gode gamle Onkel Anders har en tvillingebror i USA. Han hedder Sofus, og nu kommer han hjem for at fejre 70-års fødselsdag. Han var en kværulant, da han rejste. Og nu er han blevet endnu værre. Men så må Lille Per jo tage affære…
1957
00:10
Læs omtale
EN DU ELSKER er en følelsesladet fortælling om et møde mellem to fortabte skæbner, en voksen mand og en dreng. Den verdensberømte singersongwriter, Thomas Jacob, bor i Los Angeles. Han er en mand med succes og mange brændte broer, som lever og ånder for musikken og ikke meget andet. Da han vender hjem til Danmark for at indspille nyt album med sin faste musikproducer, tropper hans voksne datter Julie op. Med sig har hun hans barnebarn, den 11-årige Noa, som Thomas aldrig har mødt. Snart bliver Thomas meget mod sin vilje tvunget til at tage sig af Noa, og de to begynder stik imod alle odds langsomt at finde hinanden igennem musikken. Men så indtræffer katastrofen, og Thomas må se i øjnene, at han skal træffe et valg, der forandrer hans liv for altid.
2014
00:10
Læs omtale
Drama om et af datidens helt aktuelle problemer. Graviditet uden for ægteskabet. Mogens Wieth debuterer i rollen som den unge jurastuderende, der kommer fra en pæn overklassefamilie. Han er uheldigvis kommet til at gøre en ung sekretær (Lis Smed) gravid. Og det er han ikke meget for at fortælle familien. Krisen i de to unges kærlighedsliv strammer til, men på bundlinien indser de, at det rigtige valg er at få barnet.
1940
00:10
Læs omtale
Lystspil med Birgitte Price og Poul Reichhardt som et tandlægepar, der ikke rigtig kan få det til at svinge. Han borer mere i tænderne end i hende, og hun sætter sig i stedet til at skrive en roman. Den handler om en vild og romantisk tændt Hollywood-stjerne. Da tandlægefruen kommer ud for et færdselsuheld, vågner hun op og tror, at hun er sin egen romans hovedfigur. Så slår hun sig løs – og selv om vi skal en tur rundt om behandlingssystemet, med Kjeld Petersen som læge – så er hun med sin nye, misforståede identitet attraktiv for alle. Selv tandlægen kan slippe boret ind imellem. Lystige løjer af Gabriel Axel.
1959
00:10
Læs omtale
I 1965 var det enlige, dejlige Nelly, der samler de andre beboere i den gamle villa til kamp. Huset skal rives ned, der skal være P-plads! – Men hvor skal de så bo? Da Nelly har mere kreativitet og dynamik end hele Christiansborg tilsammen, går hun direkte til totterne på lejlighedsminister Lis Dusinus, der er præcis så befriende kvajet som en rigtig minister. Nelly får ingen ny bolig, men hun bliver ansat i ministeriet. – Og så kører rouletten.
1965
00:10
Læs omtale
Ellehammer er nygift. Alt hans tid bliver brugt på opfindelser, så indimellem har den lille familie det hårdt. Men da Ellehammer endelig er klar til sin første flyvning, venter alle hans nærmeste spændt på om det vil lykkes…
1966
00:10
Læs omtale
Anton har alt for ofte taget hensyn til sin “spacede” storebror Buller, der er ekstremt optaget af rummet og hvad der rør sig derude, så nu ønsker han sig mere end noget andet en “rigtig” storebror – en fræk og stærk storebror – så bøllerne i skolegården kan få lidt respekt for ham. Da en Super-trip-control fra det ydre rum lander på Amager Fælled, bliver Buller den superbror, Anton altid har drømt om, og kræfterne slippes for alvor løs i den lille familie.
2009
00:10
Læs omtale
I et lille samfund på den skotske nordvestkyst i starten af 1970’erne forelsker den unge naive pige Bess sig i verdensmanden Jan, som arbejder på en olieboreplatform. Trods de lokales modstand gifter de sig og Jan vender tilbage til boreplatformen, mens Bess tæller dagene til han kommer hjem igen. Da Jan bliver lammet efter en ulykke, overbeviser han hende om at han vil komme sig hurtigere hvis hun finder en elsker og fortæller ham om deres seksuelle akter.
1996
00:10
Læs omtale
Sagføreren Helene Hanøe har aldrig mistet troen på menneskene. Hun bruger hele sit liv på folk, der på den ene eller anden måde er kommet i klemme. “Gå med mig hjem”, siger hun og prøver at løse deres problemer…
1941
00:10
Læs omtale
Pigen Pinky har sammen med sine to veninder dannet bandet Ballerup Boulevard, der skal spille til skoleballet. Alt tegner godt, indtil Pinkys mor bliver dømt for bedrageri og må sidde en måned i fængsel. Ikke nok med, at de må flytte, og familien er ved at falde fra hinanden, veninderne begynder også at se skævt til Pinky, fordi hendes mor sidder bag tremmer, og snart er bandet truet af opløsning.
1986
00:10
Læs omtale
De to venner Flink og Villy ankommer til godset Bullerborg. Godset står tomt hen, hvorfor de indlogerer sig. Næste morgen overhører de en samtale mellem en advokat og dennes klient; de ønsker at franarre godset fra godsets nye ejer. Pludselig ringer telefonen, og den nye ejer meddeler sin ankomst til godset. Flink og Villy bliver hyret af den væmmelige advokat til at spøge på slottet, da den nye ejer ikke kan fordrage spøgelser. Men så dukker et rigtigt spøgelse op.
1959
00:10
Læs omtale
Tiden var nu den, at alt det smarte ikke var smart længere, “Tilbage til naturen”-dillen havde et fast greb i alle. Alt efter fornemmelser, romantik og pengepung realiseres drømmen om “det lille hus på landet”. – Og “tovlige” bymenneskers drømme falder i så fin tråd med mange landmænds dødtræthed over dagligdagens dont, at han griber chancen for at flytte til storbyen og få del i det moderne livs komfort. De kære beboere på Solvænget er med på dillen. De køber sommerferie-landbrug for – som Rigmor Hansen siger – at blive selvforsynende med friske, vitaminsprængfyldte landbrugsprodukter. Men selv om vicevært Alf er fuld af praktisk sans, så må vore ærke-københavnere efterhånden sande, at bondens liv ikke er lutter lagkage, sommersol og lærkesang. Nyd Elith Foss som landmand Kresten Kristensen, han var desværre en alt for sjælden gæst i den danske guldalder-film.
1963
00:10
Læs omtale
Der er Thorbjørn – en mislykket bankrøver på jagt efter en køber til en palle tun. Der er tyren Jens Ole, hvis organ har medvirket i 137 pornofilm. Der er smukke Casper, der ikke er andet end det. Og så er der selvfølgelig Mona. Der er ikke noget galt med hendes liv, bortset fra at hun er alene og på jobbet trynes af en cokesniffende chef. Mona savner bare eventyret. Men det begynder nu. De, hvor hun allermindst ventede det: Nede i banken.
2001
00:10
Læs omtale
På et pensionat i den indre by bor Flora – en frisk Københavnerpige med en brændende drøm: Hun vil være journalist. Akkompagneret af høj grammofonmusik klaprer skrivemaskinen til langt ud på natten. Men det er ikke nemt at sælge historier til den travle presse, og Flora har kun én sidste idé, der kan sikre huslejen: Et interview med skibsreder Olivarius, der har købt en kostbar kinesisk statuette. Men intet bliver, som Flora forventer, og snart er hun på jagt efter en dramatisk røverihistorie og – ikke mindst – forelsket i den formodede tyv!Marguerite Viby i en romantisk storbykomedie fuld af forvekslinger og forviklede forelskelser. Så bliver det vel næsten ikke bedre? Det skulle da lige være, hvis Emanuel Gregers (Mille, Marie og Mig) sad i instruktørstolen, og Fleming Lynge (Mød Mig På Cassiopeia) stod for manuskriptet. Og minsandten om det ikke netop er tilfældet i denne overraskende komedie fra 1940.
1940
00:10
Læs omtale
Knud Leif Thomsens debutfilm er et drama, der udspiller sig i den klassiske trekant med to mænd og een pige – og desuden i forholdet mellem civilisation og dyriske tilbøjeligheder. Studenten, Frits Helmuth, tjener lidt ekstra som jazz-musiker på en bar, hvor der er fri adgang til kvinder og fest. Han bliver forelsket i Malene Schwartz, men finder ud af, at hun har ligget i med sin arbejdsgiver, en filminstruktør, spillet af John Price. Price har en teori om, at mennesker er som aber – og derfor basalt er uden ære og stolthed. Det provokerer Helmuth, som for at vise stil, og vel også sætte etiket på sin jalousi, udfordrer Price til en skæbnesvanger duel. Det er en moralsk fortælling der udspiller sig i en umoralsk tid af revseren Knud Leif Thomsen.
1962