Månedens danske film nyheder på Nordisk Film+
Få ubegrænset adgang til det største udvalg af danske film på Nordisk Films streamingtjeneste nye Nordisk Film+. Se et bredt udvalg af danske film fra alle årtier med Chromecast, AirPlay og Apple TV.
Fra oktober 2022 så afløser Nordisk Film+ den gamle tjeneste Dansk Filmskat. Denne guide vil fortsat gengive filmpremierer i Nordisk Film+ sektion for Danske Film.
Et billede af det danske folks liv i tiden fra slutningen af 1820’erne til indførelsen af den frie forfatning i 1849. En opdigtet person, Rasmus Nielsen, drager landet rundt, først som vandrelærer, senere i andre bestillinger, og gennem hans oplevelser føres vi ind i forskellige befolkningsgruppers kår. Den centrale figur i skildringen af de historiske personer er politikeren Orla Lehmann.
1949
Filmen, pressen kaldte “dansk film-mesterværk”, er historien om den frejdige og lidt for eftergivende Jens, der møder den dejlige og lidt for sorgløse Kirsten. De gifter sig, men Jens får aldrig Kirsten ud af familiens omklamrende favn. Ved den uforglemmelige bryllupsfest banker brudens far fast, at Jens har fået “fars pige” – men Jens drømmer ikke om at ta’ denne floskel for alvor. Så, allerede ved desserten, er den fejdige knægts ægteskab ved at springe læk. Af en eller anden grund kender man situationen – og dette gør filmen mageløs…
1978
De to politimænd Andreas og Simon lever vidt forskellige liv. Andreas er lykkelig med sin familie, mens den fraskilte Simon bruger størstedelen af sin tid på den lokale stripklub. Men alt bliver vendt op og ned, da de en dag kaldes ud til husspektakel hos et junkiepar. Det ligner en rutinesag – indtil Andreas finder deres forsømte baby overladt til sig selv i et skab. Den ellers så afmålte politimand bliver konfronteret med sin egen magtesløshed og rystes i sin grundvold – og i et øjebliks desperation tager han loven i egen hånd og kidnapper barnet. Efterhånden som Andreas mister grebet om retfærdighed, bliver det op til den uregerlige Simon at genoprette grænsen mellem ret og uret.
2014
En udbrudt fængselsindsat, en bankrøver og en almindelig jysk pige mødes i lyntoget… Små fejltagelser, små tilsyneladende ligegyldigheder, rene tilfældigheder og skæbnens altid lunefulde spil bevirker – i langt de fleste film – at de skyldige fanges, dømmes og fængsles. Men disse ovenstående situationer kan også bevirke det modsatte! Og den perfekte forbrydelse – den perfekte flugt – bliver en realitet. SAGA’s idémand og manuskriptforfatter, John Olsen, fik ideen til “Lyntoget” da han så overskriften i en avis i 1949: “En farlig forbryder flygtet fra fængsel!” John Olsen fulgte nøje jagten på fangen, men da resultatet udeblev, sagde han til sig selv: Selvfølgelig. Selvfølgelig kan det lade sig gøre. Hvad ved vi iøvrigt om alle de forbrydelser der lykkes, og som derfor aldrig kommer til offentlighedens kendskab?
1951
Martin er en af landevejens farende svende. Han er altid i godt humør og synger sig gerne til lidt mad. En dag slår han sig sammen med to andre vagabonder. Staldkarlen Anders, der er løbet af sin plads og originalen Klinkehans, der går rundt med sin gamle trækvogn og klinker porcelæn. De tre har det vældig festligt sammen og oplever en masse skægge situationer. Men det er, som om Martin hele tiden søger et bestemt sted hen – til Bakkegården.
1958
For ægteparret Erik og Anna begynder det hele som en drøm. Sammen med datteren Freja etablerer de et kollektiv i Eriks store kasse af en villa. Med familien som fortællingens midtpunkt, inviteres vi ind i drømmen om et ægte kollektiv. Vi er med til husmøderne, middagene og festerne. Det er venskab, kærlighed, familie og fællesskab under samme tag, indtil en jordrystende forelskelse sætter fællesskabet og kollektivet på den ultimative prøve…
2016
En kvinde af det bedre borgerskab forlader impulsivt sin kedelige mand og tager med en lastvognschauffør ned gennem Tyskland. Hjemme i den lille by forsøger manden overfor drengen at dække over moderens forsvinden. Selvom der er opstået et kærlighedsforhold mellem kvinden og lastvognschaufføren, har hun alligevel fået øjnene op for betydningen af hjemmet og af at løse problemerne på stedet og ikke flygte fra andre eller sig selv af angst for ikke at kunne klare det hele.
1958
En varm sommer i København: På en omdiskuteret folkeafstemning har Danmark vedtaget beslutningen om atomkraft. Nu skal det første værk åbne. Og selvfølgelig er der stadig ikke fundet en løsning på alle forurenings- og sikkerhedsproblemerne. To mænd tænker i disse dage over tingene. Den ene er journalisten Niels Vinter. I en diskussion i fjernsynet fremstår han som den teoretisk begavede modstander af atomkraft. En debatør presser Niels: Hvor langt vil de gå for at standse atomkraftværket? Niels er vred og udtrykker sig for en gangs skyld meget klart: ‘Det kan blive nødvendigt at ofre menneskeliv for at redde menneskeliv’. Et sted i København noterer en mand disse ord ned. Han er enig. Han er ikke så god til at tale som Niels, men han er god til at handle. Til at skyde. Og hvor meget betyder et par menneskeliv, når det drejer sig om menneskehedens fortsatte liv på en beboelig jord?
1977
Det er sommer, det er sol og det er søndag.Bilen er pakket, og far og ungerne er på vej tilBornholm på ferie. Men så kommer postbuddet med et anbefalet brev til Onkel Anders. Han har arvet et gods på Fyn, og han skal hurtigst muligt henvende sig for at overtage slottet. Hele familien drager til Fyn, men der venter dem en slem overraskelse. De skal nemlig dele slottet med den griske familie Grissenfeldt – eller tage kampen op, for testamentet siger, at hvis familierne ikke kan enes, skal de dyste i tre discipliner, og vinderen får slottet. Her viser Onkel Anders uanede evner, Lille-Per får en ny veninde, og Søs og Peters kærlighed bliver sat på en alvorlig prøve.
2006



