Må Mathilde dø – dokumentar om aktiv dødshjælp på TV 2
TV 2 sender mandag 17. oktober en personlig dokumentar om retten til at bestemme over sit eget liv – en dokumentar, der samtidig er aktuel i debatten om aktiv dødshjælp.
– Jeg elsker jo livet … og det kan jo godt være, det hedder aktiv dødshjælp, men det er jo netop en hyldest til livet, Mathilde Gersby.
16. september i år døde den tidligere barnestjerne Mathilde Gersby i en alder af 37 år af lungesygdommen cystisk fibrose. Det gjorde hun efter i sine sidste leveår at have kæmpet en kamp for at få lov til at dø, som hun selv og hendes familie ønskede det.
Farvel til et familiemedlem
Mathilde blev kendt som ‘Hulubulu-Lotte’ i DR-børnetv-serien ‘Da Lotte blev usynlig’ fra 1987. I månederne før og helt frem til hendes død har TV 2 fulgt Mathilde og hendes familie i deres sidste tid sammen. Det er blevet til en personlig dokumentar om, hvordan en familie ønsker at sige farvel til et familiemedlem. Et farvel, der gik imod samfundets normer.
‘Må Mathilde dø?’” vises på TV 2 mandag 17. oktober klokken 20.50. Umiddelbart efter dokumentaren er der debat på TV 2 NEWS kl. 21.20 om aktiv dødshjælp med Jens Gaardbo som vært. Dokumentaren kan sideløbende og efterfølgende ses på TV 2 PLAY.
To lungetransplantationer
Mathilde Gersby var født med den arvelige sygdom cystisk fibrose, der langsomt ødelægger lungerne. Mennesker med cystisk fibrose bliver sjældent over 40 år. Hun beskriver selv livet med sygdommen ‘som at trække vejret gennem et sugerør, mens man holder sig for næsen’.
Cystisk fibrose er en alvorlig og arvelig sygdom, som skyldes en genfejl i de slimproducerende kirtler i kroppen. 150.000 danskere, eller 3 procent af befolkningen, bærer arveanlægget for cystisk fibrose. Den eneste mulighed for at overleve på sigt er via en lungetransplantation. Mathilde Gersby fik som den første i Danmark foretaget hele to transplantationer før sin død.
Ikke noget at byde mennesker
Mathildes fremtidsudsigt var potentielt en smertefuld død, der bedst kan sammenlignes med at blive kvalt langsomt. En død, hun ikke fandt værdig for hverken sig selv eller sin familie.
Mathilde udtalte om tiden, efter at de lunger, hun fik gennem første transplantation, holdt op med at virke, og hun var tæt på at dø: ”Jeg har været der selv … og det er ikke noget, man skal byde mennesker.”
Kampen fortsætter
I dokumentaren ‘Må Mathilde dø?’ følger vi også Mathildes mand, Søren, der med åbne øjne gik ind i et forhold, som han vidste, var på lånt tid. For ham var det, som for Mathilde, derfor også essentielt, at de selv kunne bestemme, hvordan deres kærlighed skulle slutte. Det er derfor stadig magtpåliggende for Søren, at andre får muligheden for selv at være herre over deres eget liv – og at Mathildes kamp fortsætter.
– Jeg er ikke i tvivl om, at efter hun er død, så ønsker hun, at den her kamp skal fortsætte, siger Søren Kristensen.
Dokumentaren er delvist filmet af Mathilde og hendes mand. De har sammen sønnen Hjalte, der også medvirker i dokumentaren. Ud over Mathilde og hendes familie medvirker der i dokumentaren også både en aktiv og en pensioneret læge, der fortæller om, hvordan de har brudt loven og ydet aktiv dødshjælp for mennesker, der havde udsigt til en smertefuld død og var uden mulighed for at blive helbredt.
Forbudt i Danmark
Ved aktiv dødshjælp forstås, at en læge efter en patients ønske tager hans eller hendes liv ved hjælp af medicin, typisk en indsprøjtning. Det er lovligt i blandt andet Holland og Belgien. Aktiv dødshjælp er ulovligt i Danmark ifølge § 239 i Straffeloven.
Ved assisteret selvmord er det patienten selv, der tager sig eget liv. Men vedkommende får hjælp til det f.eks. ved, at en læge udskriver dødbringende medicin. Det er lovligt i bl.a. Schweiz og visse stater i USA.
Assisteret selvmord er ulovligt i Danmark ifølge § 240 i Straffeloven.
Kilde: TV 2
