Streamingnyt

Love & Anarchy – Netflix på vej med ny svensk originalserie

Optagelserne af den spritnye Netflix Original-serie Love & Anarchy er begyndt i Stockholm, og blandt de medvirkende er Ida Engvoll, Reine Brynolfsson, Björn Kjellman, Johannes Bah Kuhnke, Gizem Erdogan og Björn Mosten, der i denne serie også har sin skuespillerdebut. Serien er skabt af den anmelderroste manuskriptfatter og instruktør Lisa Langseth og produceret af FLX, som blandt andet står bag Quicksand. Love & Anarchy har premiere eksklusivt på Netflix i 2020.

Seriens otte afsnit følger Sofie (Ida Engvoll) – en karrierekvinde med et konsulentjob og gift mor til to. Da Sofie får til opgave at modernisere et ældre forlagshus, møder hun den unge IT-fyr Max (Björn Mosten), og der opstår helt uventet en flirt mellem dem. Sofie og Max udfordrer i al hemmelighed hinanden til at gøre ting, som sætter spørgsmålstegn ved det moderne liv. Det starter uskyldigt, men i takt med at legen bliver mere og mere vovet, begynder konsekvenserne at komme helt ud af proportioner.

Jeg håber, at Love & Anarchy bliver både fræk og sjov, og at den vil bidrage med et nyt perspektiv på vores samfund. For mig er historien et paradoks, der finder sted inde i og omkring min karakter, Sofie, i et samfund, der ikke formår at omfavne mennesket. Det bliver en interessant og udfordrende rejse for mig i forhold til klasse, krop og sind – og jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang sammen med Lisa Langseth, FLX og Netflix. Kærlighed er en af mine absolut største interesser, og kombineret med anarki er det her min drømmerolle!”, siger Ida Engvoll.

Love & Anarchy er skabt af Lisa Langseth, der har film som Euphoria, Hotell og Pure på sit CV. Langseth er også hovedmanuskriptforfatter sammen med Alex Haridi (Quicksand, Blue Eyes, Real Humans). Serien bliver produceret af FLX og holdet bag Quicksand; producerne Fatima Varhos (Quicksand, Blinded) og Frida Asp (Quicksand, The Bonus Family) samt producerne Pontus Edgren (Den hundredårige der kravlede ud ad vinduet og forsvandt, Sunny Side) og Martina Håkansson (Happy at Sea, Blinded).

Medvirkende

Sofie – Ida Engvoll

Ida Engvoll har spillet mange roller i både TV-serier og film, herunder som hovedrollen i Rebecka Martinsson: Arctic Murders, The Restaurant, The Bridge og En mand der hedder Ove. Udover at være TV-skuespiller har Ida Engvoll optrådt på Stockholm City Theatre og den nationale scene, The Royal Dramatic Theatre.

 

Max – Björn Mosten 

Love & Anarchy er Björn Mostens skuespillerdebut. Ved siden af skuespillet studerer han på Civilingeniørprogrammet i Informationsteknologi ved Uppsala University.

 

Johan – Johannes Bah Kuhnke

Johan Bah Kuhnke har spillet med i adskillige film og fik i 2014 international opmærksomhed for sin rolle i filmen Force Majeure. I 2020 var han nomineret som bedste skuespiller i en hovedrolle for sin præstation i Jag kommer hem igen til jul. Foruden at medvirke i film og TV har han spillet med i teaterstykker som Cabaret og The Jungle Book. Bah Kuhnke er også med i den danske Netflix Original-serie The Rain.

 

Ronny – Björn Kjellman 

Kjellman er uddannet fra Teater Akademiet i Malmø og havde sin skuespillerdebut i 1986 på Stockholm City Theatre i stykket ‘Affären Danton’. Han har spillet hovedrollen i flere populære svenske film, herunder Adam & Eva, Vägen ut (som han vandt en Swedish Academy Award, Guldbaggen for) og Klassefesten.

 

Friedrich – Reine Brynolfsson 

Reine Brynolfsson er en af de mest erfarne og elskede skuespillere på The Royal Dramatic Theatre. Han fik sit gennembrud på skærmen i 1990 i Colin Nutley’s spillefilm Black Jack. Han er også kendt fra film som House of Angels (1992), Jerusalem (1996), Les Misérables (1998) og Ravens (2017).

Denise – Gizem Erdogan

Gizem Erdogan har en baggrund inden for både teater, film og TV. Hun var nomineret i kategorien ‘Bedste kvindelige supporterende rolle’ for Dröm Vidare og er for nyligt blevet hyldet for sin performance i TV-dramaet Caliphate. Som det næste skal hun spille hovedrollen i det svenske drama ‘The Thin Blue Line’ på SVT.

Andre medvirkende: Lars Väringer, Elsa Ageman Reiland, Bejamin Shaps, Malin Levanon, Fredrik Hammar, Ejke Blomberg, Carla Sehn og Ruben Lopez.

 

Om FLX:

FLX er et af Skandinaviens hurtigst voksende produktionsselskaber inden for TV-drama, spillefilm og reklamer. Dramaserier med premiere i 2019 inkluderer “Quicksand”, den første svenske Original-serie for Netflix, finans-thrilleren ”Blinded”, ”Bonus Family” sæson 3, ”The Simple Heist” sæson 2 og ”Sunny Side” sæson 6. I år får “Jönssonligan” instrueret af Tomas Alfredson, ‘Day by day’ instrueret af Felix Herngren, ’Bert’s diary, instrueret af Michael Lindgren og Netflix Original-serien ”Anxious People” premiere. FLX er ejet af SF studios, Felix Herngren og Pontus Edgren.

Kilde: Netflix presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard