TV-Nyt

Lørdag 5. oktober inviterer TV 2 til stort fødselsdagsshow

TV 2 fylder 25 år
TV 2 fylder 25 år

Lørdag 5. oktober inviterer TV 2 til stort fødselsdagsshow med masser af store musikalske stjerner som TV-2, Anne Linnet og Medina, som nyfortolker de hits, vi alle sang med på i 1988.

Komikerparret Søs og Kirsten gendanner for en aften “Kongeriget”, og desuden kommer De Nattergale, Andreas Bo og en lang række af de danskere, der har været med til at skabe store historier på TV 2 og dermed gøre stationen til Danmarks største fællesskab gennem de sidste 25 år.

Sporten og de store øjeblikke
Sport skaber også fællesskab og store øjeblikke, og i anledning af TV 2s 25 års fødselsdag har Kronprins Frederik og sportskommentator Preben Elkjær sagt ja til sammen at genopleve nogle af de største sportsøjeblikke fra det sidste kvarte århundrede – klip, der er udvalgt af TV 2.

For eksempel den juniaften i 1992 i Gøteborg, hvor Danmark spillede EM-fodboldfinale mod Tyskland. Her sad Kronprinsen på tilskuerrækkerne med sin far, Prins Henrik, mens Preben Elkjær var TV 2s kommentator sammen med Flemming Toft.

Ulla og Ally
Til Danmarks største familiefødselsdagsfest kan seerne også møde journalist Ulla Terkelsen, der har været med siden TV 2s begyndelse, musiker og skuespiller Martin Brygmann, der har skrevet musik til bl.a. TV 2s julekalendere, og entertaineren og eks-politikeren Jacob Haugaard, der blev landskendt i en vis sodavandsreklame.

Showet byder også på en hyldest til amerikanske serier som “Beverly Hills 90210” og “Ally McBeal”, en stribe af tv-bøffer, og så kåres den sjoveste tv-reklame i 25 år.

Kilde: TV 2

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard