Udstyr

Logitech klar med MX Master 3 mus og MX Keys keyboard

Logitech har annonceret et par nye produkter. Det er Logitech MX Master 3 Advanced Wireless Mouse mus og Logitech MX Keys keyboard, som er de seneste tilføjelser til den premium, højtydende Master-serie.

logitech mx master 3

Konstrueret og udformet i Schweiz, lover Logitech at MX Master 3 har ultrahurtig og præcis scrolling med det nye MagSpeed Scroll Wheel. Det er drevet af elektromagneter, som giver MX Master 3 muligheden for at scrolle lydløst gennem tusindvis af linjer på blot sekunder. Musen har Logitech MX signatur DarkfieldTM 4.000 DPI High Precision-sensor, der sporer på alle overflader, inklusive glas. Den har et genopladeligt batteri, som holder i op til 70 dage på en fuld opladning, og en hurtig opladning på tre minutter giver dig en batteritid på en hel brugsdag.

Logitech MX Keys

MX Keys keyboardet er med Perfect Stroke teknologi, og her loves den bedste taktile low-profile skriveoplevelse på et Logitech tastatur. Keyboardet er udstyret med smart belysning, der registrerer baggrundsbelysningen dine hænder og justerer tastaturbelysningen automatisk afhængigt af lysforholdene i rummet. Det slukker også, når det ikke bruges, for at spare på batteriet og for at holde distraktioner på et minimum.

En blød og holdbar, aftagelig håndledsstøtte er også tilgængelig med Logitech MX Keys Advanced Wireless Plus-version, hvilket giver ekstra komfort til tastaturet, hvis det ønskes.

Logitech MX Master 3 og Logitech MX Keys er bygget til at opretholde driftstimer og har hver især USB-C hurtigopladning, noget der også adskiller MX Master 3 fra tidligere modeller, der havde micro-USB.

Logitech MX Master 3 og MX Keys er begge kompatible med Windows, Mac og de mest populære Linux-distributioner. Musen og tastaturet er kompatibelt med Logitech Flow™ teknologi, hvilket gør det muligt for dig, nemt og problemfrit, at skifte og kontrollere op til tre Windows eller Mac computere samtidig.

“Vores nyeste flagskibs-produkter er designet til avancerede brugere, såsom softwareudviklere, ingeniører eller designere, som gerne vil øge produktiviteten, og har brug for at interagere med deres digitale indhold lige så hurtigt som de tænker,” udtaler Delphine Donne-Crock, general manager for kreativitet og produktivitet hos Logitech. ”MX Master 3 MagSpeed Scroll Wheel er vores hidtil hurtigste, mest lydløse og mest avancerede scroll hjul, og MX Keys bringer dig den mest komfortable low-profile skriveoplevelse, vi kan tilbyde, så du kan arbejde ligeså længe, du har lyst til. Når de bruges sammen, giver disse højtydende værktøjer den ultimative løsning til dit arbejdsbord.”

Pris og tilgængelighed

Logitech MX Master 3 og Logitech MX Keys forventes at være tilgængelig på Logitech.com samt hos udvalgte forhandlere i oktober 2019. Den vejledende udsalgspris på MX Master 3 er DKK 899 og MX Keys er ligeledes DKK 899. MX Master med Palm Rest (sælges hos Elgiganten) koster DKK 999,-

Kilde: Logitech presse

I samme kategori

Back to top button