Branche-Nyt

Logitech Harmony fjernbetjeningerne udvidet med nye funktioner

Harmony_Ultimate_Hub_1Logitech annoncerer, at det nu er muligt at bruge din Logitech Harmony® Ultimate eller Logitech Harmony® Smart Control til at styre flere enheder, herunder dine SONOS® Wireless HiFi højttalere, uanset hvor i hjemmet, de er placeret. Ud over at kontrollere afspilning og lydstyrke direkte fra din universale fjernbetjening, kan du få adgang til dine foretrukne Sonos playlister ved den farvede touch-screen på Harmony Ultimate, eller via din tablet eller smartphone ved at hente den gratis Harmony-applikation.

”Med de ekstra funktioner har vi skabt et stærkere Harmony-system, der gør det nemmere at skabe en optimal underholdning i hjemmet, både når du ønsker at lytte til dine foretrukne playlister på Sonos trådløse højttalere, eller når du vil tilpasse din Philips Hue-belysning til den perfekte lysstyrke og farve” siger Chad Thompson, senior director for marketing og produktmanagement for Logitechs digitale home business group. ”Med Harmonys mange funktioner har du kontrollen over din underholdning i hjemmet, og med den nyeste opdatering kan du nemt skabe den ideelle underholdning.”

Med den gratis Harmony-applikation er det tilmed blevet endnu nemmere at søge efter indhold på dine streamingtjenester med funktionen ”Speech-To-Text”. Gennem Harmony app’en kan du nu hente søgefeltet frem i streaming media app’en og bruge tastaturet til at indtaste tekst eller blot diktere de ønskede søgeord. Stemmegenkendelse er gjort muligt gennem Siri® Voice Recognition software eller Android™ Speech Recognition afhængigt af dit styresystem.

Harmony_Ultimate_Hub_firmwareupgrade

 

Softwareopdateringen forbedrer opsætningen for de produkter, der er tilknyttet Harmony Hub. Under opdateringen vil dit Harmony-system automatisk registrere din Philips Hue-belysning, Roku, Sonos højttalere samt andre enheder, der er forbundet til netværket, hvilket gør konfigurationen nemmere.

Pris og tilgængelighed
Den gratis softwareopdatering er tilgængelig nu. Besøg venligst www.myharmony.com eller www.logitech.com, hvis du ønsker yderligere information.

Kilde: Logitech

I samme kategori

Back to top button