LG tilføjer Filmmaker Mode autoskift på Prime Video indhold
LG ruller en ny funktion ud til deres 2020/21 4K og 8K TV modeller. Med automatisk skift til den såkaldte Filmmaker Mode, så kan du være sikker på at få den optimale gengivelse af indhold på Prime Video streamingtjenesten.
Filmmaker Mode er skabt af sammenslutningen UHD Alliance. Formålet er at bringe biografoplevelsen hjem i stuerne. Med LG og Amazon Prime Videos samarbejde, så bliver Prime Video-indhold indlejret med et signal, der automatisk udløser Filmmaker Mode på 4K og 8K UHD LG TV-modeller, der har webOS 5.0 og webOS 6.0.1 – uden at brugeren behøver at indstille noget manuelt. Det er første gang, at en Tv-producent og en global streamingudbyder går sammen om at gøre det.
Funktionen er således praktisk, hvis du normalt f.eks. til Flow TV benytter dit LG TV i en knap som filmoptimeret billedtilstand, så behøver du ikke at skifte selv ved brug på Prime Video.