La Vuelta 2020 – Årets sidste Grand Tour på TV 2 Sport og Eurosport
Så er det blevet tid til årets sidste Gran Tour på TV 2 Sport og Eurosport. Startskuddet til den 76. udgave af Vuelta a España sker med manér i Irun i Baskerlandet, tæt på grænsen til Frankrig.
Vuelta a España 2020 skulle været begyndt i Holland, men efter løbet blev udskudt på grund af corona, blev de tre etaper i Holland droppet, og løbet består nu kun af 18 etaper.
De næste tre uger skal rytterne køre cirka 2883 km gennem de flotte spanske landskaber, indtil de når målet i Madrid. I alt skal rytterne køre seks flade etaper, seks bakkede etaper, en bjergenkeltstart og fem deciderede bjergetaper. Første etape starter fladt, men feltet skal herefter over fire bjerge. Her skal rytterne op ad to kategori to stigninger og to kategori tre stigninger.
Bestil SkyShowtime Premium til halv pris her
reklame-link