Kristian Farcin-Leth bliver ny direktør i Strong Productions
Kristian Farcin-Leth bliver ny direktør i produktionsselskabet Strong Productions. Kristian kommer fra stillingen som programchef hos Mastiff hvor han har været en del af ledelsen siden januar 2014. Før det var han producent samme sted, og han har derudover baggrund fra navnlig Sand TV og Nordisk Film.
Kristian har blandt meget andet stået bag kendte programmer som:
”Børnenes Hemmelige Verden, ”Riising og Mor”, ”Live Operation – Kejsersnit, ”Spis og Spar” (DR1)” ,
”De uperfekte”, ”DR3 kloner din Hund” og ”En Kongelig Dækning” (DR3),
”Singleliv”, ”Nyskilt” og ”Mænd på Barsel” (SBS),
’Sæt pris på dit hjem’, ”BS og Ægteskabsprøven” samt de forrige tre BS-serier til TV2.
Kristian har sin baggrund i fakta og reality og har udover ovennævnte lavet ”Paradise Hotel” af flere omgange og ”Divaer i Junglen” til TV3.
Farcin-Leth overtager 1. september efter fungerende direktør Trine Bjørn Jakobsen som har styrt selskabet siden december sidst år da Fredrik Hillerbrand stoppede. Bjørn Jakobsen bliver fortsat en del af ledelsen, og bliver Programchef i Strong.
”Jeg er utroligt glad og stolt over at få muligheden for at føre et af de mest anerkendte og stærkest brandede produktionsselskaber i Danmark ind i en spændende tid for vores branche med kæmpe muligheder og potentialer.
Jeg har gennem årene betragtet og beundret Strong og tidligere Strix og Gong for at kunne drive en velfungerende virksomhed uden samtidigt at gå på kompromis med kreativiteten og den gode holdånd, der for mig kendetegner stedet. Det er kvaliteter, jeg vil værne om i fremtiden.
Det er de gode medarbejder og talenter, der vil få Strong til at blive større, stærkere og endnu mere succesrig i fremtiden. Min ambition er at styrke de kerneområder, som Strong allerede excellerer i, nemlig fakta, livsstil og reality. Vi skal være vores kunders foretrukne leverandør i disse genrer.
Jeg ser også frem til et stærkere samarbejde med vores internationale kollegaer fra Strong’s søsterselskaber i resten af Skandinavien og andre vigtige territorier. Jeg glæder mig.” siger, tiltrædende direktør, Kristian Farcin-Leth.
“Jeg er utrolig glad for at Kristian har valgt at stå i spidsen for det stærke team på Strong og sammen med teamet udvikle virksomheden. Kristian har vist gennem sit lange og stærke virke i branchen, at han er i stand at skabe innovation og vækst, samt han er en yderst vellidt person” siger CEO i nice entertainment group, Morten Mogensen.
Strong Productions blev til efter en fusion mellem Strix og Gong i 2015 og er et af Danmarks ledende produktionsselskaber der leverer indhold til alle danske broadcastere. Selskabet står bag successer som Robinson (TV3), Lægen flytter ind (DR2), Hjem til gården (TV2), Hemmelighede og løgne (TV2) og Lotus og den fulde sandhed (DR1).
Strong Productions er ejet af Nice Entertainment Group som igen er en del af MTG.
Kilde: Pressemeddelelse