Krimifest på streaming: Her er de 4 serier du skal se i marts 2026
Marts 2026 ser ud til at blive en usædvanlig stærk måned for krimielskere. Streamingtjenesterne blænder op for alt fra Guy Ritchies nye fortolkning af Sherlock Holmes til Jo Nesbøs længe ventede Harry Hole-serie på Netflix.
Vi har her samlet et overblik over de største premierer og også et par sæson gensyn, du bør holde øje med i denne måned.
Jo Nesbøs Harry Hole (Netflix)
Månedens absolutte hovedret. Tobias Santelmann (Exit) spiller den plagede efterforsker Harry Hole i Oslos skyggefulde gader. I en intens katten-efter-musen-leg med sin nemesis, Tom Waaler (Joel Kinnaman), trækkes vi ind i en verden af besættelse og forræderi. Med over 160 lokationer i Oslo lover serien at blive den mest autentiske Harry Hole-oplevelse til dato.
📅 Premiere: 26. marts
Young Sherlock (Prime Video)
Instruktøren Guy Ritchie (Sherlock Holmes, Snatch) tager os med tilbage til begyndelsen. Glem alt om den etablerede mesterdetektiv; her møder vi en ung, rå og actionorienteret Sherlock Holmes. Serien udforsker hans oprindelse i et tempofyldt mysterium, der lover både klassisk deduktion og eksplosiv action.
📅 Premiere: 4. marts
Scarpetta (Prime Video)
Efter års venten lander Patricia Cornwells legendariske retsmediciner endelig på skærmen. Nicole Kidman indtager rollen som Kay Scarpetta, der vender tilbage til Virginia for at genoptage sit arbejde. Men fortiden hviler aldrig, og gamle konflikter bobler op til overfladen i denne mørke, retsmedicinske thriller. Bonus-info: Jamie Lee Curtis spiller også en central rolle som Kays søster!
📅 Premiere: 11. marts
Dette er ikke et mordmysterium (DRTV)
Hvad sker der, når man blander surrealistisk kunst med et brutalt mord? I 1936 samles kunstikoner som Salvador Dalí og René Magritte på et engelsk gods. Da Magritte vågner op ved siden af et lig, må han bruge al sin kreativitet (og logik) på at finde morderen i en visuelt bjergtagende og anderledes krimi.
📅 Premiere: 20. marts
Nye sæsoner: To stærke gensyn i marts
Hvis du allerede er up-to-date med de nye serier, vender disse to favoritter tilbage:
Elsbeth – Sæson 2 (Viaplay)
📅 Premiere: 10. marts
Den excentriske og knivskarpe advokat Elsbeth Tascioni er tilbage. Hendes utraditionelle metoder gør hende til NYPD’s mest effektive (og specielle) våben mod storbyens kriminelle.
Veronika – Sæson 3 (SkyShowtime)
📅 Premiere: 26. marts
Alexandra Rapaport vender tilbage som Veronika. I denne sæson kæmper hun med både PTSD og mørke visioner, mens hun trækkes ind i en kompleks sag om en forsvunden ung mand i et lille lokalsamfund.




