Krimibinge i påsken 2026: Her er serierne du skal streame
Skal påsken bruges på andet end påskefrokoster og forårsarbejde i haven? Streaming-giganterne har i år timet deres største udgivelser perfekt til helligdagene. Her er guiden til, hvad du skal se, hvis du foretrækker mørke mysterier frem for gule påskeliljer.
Jo Nesbøs Harry Hole på Netflix

Efter skuffelsen med biograffilmen Snemanden i 2017, så skulle Netflix’ nye serieudgaven af Harry Hole være langt bedre. Både Tobias Santelmann og Joel Kinnaman får ros for deres præstationer, så den er oplagt at gå i gang med her i påsken.
Du kan binge alle 9 afsnit på Netflix nu.
Veronika på SkyShowtime

Der er mere nordic noir på SkyShowtime med premiere på den tredje sæson af Veronika. I tredje sæson følger vi Veronika, der forsøger at få hverdagen og familien til at hænge sammen, mens hun kæmper med PTSD og stadig mere påtrængende syner.
Da en ung mand forsvinder og senere findes død, rystes det lille lokalsamfund, og Veronika bliver trukket ind i en mørk og kompleks mordefterforskning, hvor gamle konflikter og hemmeligheder langsomt kommer frem i lyset.
Grace på DRTV

Så rykker vi over havet til den mere klassiske britiske krimi, for den 27. marts er der premiere på sæson 5 af Grace på DRTV.
Femte sæson er den første, der bryder med rækkefølgen i Roy Grace-bøgerne.
Du kan også binge alle 4 tidligere sæsoner af serien på DRTV i skrivende stund, så har du ikke allerede set disse, så er der mange timers underholdning.
Under Salt Marsh på SkyShowtime

SkyShowtime har udover nordisk krimi også premiere på en ny britisk krimidrama Under Salt Marsh med Kelly Reilly og Rafe Spall i hovedrollerne.
Serien foregår i en tæt sammentømret by, der bliver splittet af en ubeskrivelig forbrydelse.
“Under Salt Marsh” får premiere på SkyShowtime 2. april, hvor de to første episoder bliver tilgængelige. Herefter udkommer én ny episode hver uge, så den er lidt mindre bingevenlig.
The Capture på HBO Max

Med det næste bud på krimibinge er vi mere ovre i thrillerkrimi genren for på HBO Max kan du streame serien The Capture. Både de to første sæsoner og den nye sæson 3.
Et brutalt og ekstremt velkoordineret terrorangreb rammer hjertet af det britiske etablissement. Efterforskningen afslører et net af manipulation, magtspil og misinformation, der infiltrerer både det politiske system, efterretningstjenesterne og medierne.
The Rookie – Sæson 7 på Disney+ og Netflix

Er du ved at køre sur i regnvejr og deprimerede kommissærer i dystre omgivelser? Så er modgiften klar til at binge. John Nolan (Nathan Fillion) og resten af Mid-Wilshire-stationen er tilbage i topform i den længe ventede 7. sæson, der udkommer 1. april både på Disney+ og Netflix.



