Streamingnyt

Kin – irsk mafiadrama på vej som ny Viaplay original

I Dublin er indspilningerne til den næste internationale Viaplay Original ’Kin’ netop begyndt, og stjerneskuespillere som Charlie Cox (Boardwalk Empire), Clare Dunne (Herself) og Aidan Gillen (Game of Thrones) er at finde på rollelisten. ’Kin’ er en klassisk historie om blodets bånd, kærlighed samt loyalitet og følger en familie fra Dublin, der inddrages i en mafiakrig. ’Kin’ får premiere eksklusivt på Nordic Entertainment Groups streamingtjeneste Viaplay i 2021.

Nordic Entertainment Group fortsætter med at øge sit udbud af internationale Viaplay Originals, og efter annoncering af de store satsninger som ’The Defeated’, ’We Children from Bahnhof Zoo’, ’The Head’ samt ’The Swarm’ kommer nu det irlandske mafiadrama ’Kin’, som er skrevet af den anmelderroste forfatter Peter McKenna (Red Rock, The Last Kingdom).

”Denne serie indeholder alt, hvad et ambitiøst internationalt drama skal indeholde: Et velskrevet manuskript, et fantastisk team – både foran og bag kameraet – samt en gribende historie om kærlighed, sorg og de ubrydelige bånd, der knytter os mennesker sammen. ’Kin’ bliver et fantastisk supplement til vores allerede stærke udbud af internationale originalserier, og jeg glæder mig til at vise den til vores seere”, siger Filippa Wallestam, EVP & Chief Content Officer hos NENT Group.

Rollelisten er desuden spækket med stjerneskuespillere som Aidan Gillen (Game of Thrones), Charlie Cox (Daredevil), Clare Dunne (Herself), Ciarán Hinds (Red Sparrow), Sam Keeley (The Cured), Emmett Scanlan (Peaky Blinders) og Maria Doyle Kennedy (Outlander). Serien instrueres af Diarmuid Goggins (Tyst Vittne, 6Degrees) og er skrevet af Peter McKenna.

’Kin’ produceres af BRON Studios og Headline Pictures, i samarbejde med RTÉ, Nordic Entertainment Group og Creative Wealth Media, med støtte af Screen Ireland og the Broadcasting Authority of Ireland (BAI).

Optagelserne er netop gået i gang i Dublin, og ’Kin’ får premiere eksklusivt på Nordic Entertainment Groups streamingttjeneste Viaplay i slutningen af 2021.

Kilde: Nent Group presse

I samme kategori

Back to top button