Streamingnyt

Killjoys får premiere på HBO Nordic

killjoy HBO NordicSyFy-serien Killjoys er produceret af folkene bag Orphan Black og skabt af Lost Girl’s Michelle Loretta. Serien følger en dusørjæger-trio, der lever af at udføre interplanetariske missioner i jagten på livsfarlige kriminelle i det fjerne solsystem, kaldet ”The Quad”.

Dusørjæger-trioen, Dutch, John og D’avin, arbejder for det såkaldte R.A.C (Recovery and Apprehension Coalition) – en uafhængig interplanetarisk organisation af lejemordere og dusørjægere, der er kendt som Killjoys. Trioen har svoret, at de vil forblive neutrale i den blodige, multiplanetariske klassekamp, der udspiller sig i – og truer med at ødelægge – The Quad. Deres egen fortid og begivenhedernes gang gør imidertid, at de ikke kan undgå at blive en del af kampens hede.

Hannah John-Kamen (The Hour, Game of Thrones), Luke Macfarlane (Brothers & Sisters) og Aaron Ashmore (Warehouse 13) udgør den brogede dusørjæger-trio, der altid har hinandens ryg. Dog truer en mørk hemmelighed med at ødelægge treenigheden for altid.

Annonce - artiklen forsætter nedenunder

Killjoys er instrueret af Chris Grismer og produceret af Karen Troubetzkoy og Jeremy Boxen fra Temple Street Productions og Syfy i samarbejde med Space. David Fortier og Ivan Schneerberg er executive producere, og Michelle Loretta har skabt serien.

Hele sæson 1 af Killjoys bliver tilgængelig på HBO Nordic 2. juli. Sæson 2 får premiere samme dag.







Killjoys: Trailer (HD)
Killjoys: Trailer (HD)


Kilde: HBO Nordic

I samme kategori

Back to top button