TV-Nyt

Kanal 5, Kanal 4, 6’eren og Canal 9 har fået nyt logo, udseende og design

- her fra 15. januar

Fire danske tv-kanaler har fået nyt logo. Warner Bros. Discovery har gennemført omfattende rebranding, der forener det visuelle design af de lokale tv-kanaler på tværs af hele Norden.

Som del af det strategiske fokus på koncernens lineære forretning lancerer Warner Bros. Discovery et nyt, samlet udtryk for de lokale TV-kanaler. Rebrandingen indbefatter i alt 14 tv-kanaler i Danmark, Finland, Norge og Sverige og vil være synlig på skærmen fra den 15. januar. I Danmark indbefatter ændringen Kanal 5, Kanal 4, 6’eren og Canal 9.

– Vi har stærke og unikke kanalbrands i hvert af de nordiske markeder. Ved at synkronisere deres udseende styrker vi vores brandidentitet for vores kanalportefølje. Det er tid til en opdateret og konsistent brand-tilstedeværelse på tværs af de nordiske lande, og vi håber, at dette vil glæde publikum og forbedre deres seeroplevelse, siger Jenny Berggren, VP Marketing Networks & Games, Nordics, hos Warner Bros. Discovery. Selvom det er en total makeover, håber Berggren, at det nye grafiske design vil hjælpe seerne med at navigere, når de søger deres foretrukne underholdning.

– Vores mål er at gøre det lettere for seeren at finde det indhold, som de ønsker. Vi vil skabe et system, der flyder fra kraften i vores flagskibskanaler og giver vores sekundære kanaler en klar retning. Med det nye, friske look er det let at identificere de lokale Warner Bros. Discovery-kanaler, ikke kun når du ser hjemme, men også hvis du besøger et andet nordisk land. Flagskibskanalen i hvert marked vil have samme farve, og det samme vil de forskellige sekundære kanaler baseret på deres indholdsudbud, siger Berggren.

I Danmark betyder makeoveren, at Kanal 5, Kanal 4, 6’eren og Canal 9 får et helt nyt logo, udseende og design fra mandag den 15. januar.

– Jeg er glad og stolt over at vi nu kan løfte sløret for vores nye, friske og forenede udtryk på tværs af vores fire kanaler her i Danmark: Kanal 5, Kanal 4, 6’eren og Canal 9. Rebrandingen er ikke blot en visuel fornyelse, men også en styrkelse af vores fælles identitet som en del af Warner Bros. Discovery, og vi har arbejdet tæt sammen for at sikre, at seerne med lethed kan finde det kendte og elskede kvalitetsunderholdning på vores kanaler, selvom vi pakker det ind i et nyt og flot design. Jeg håber vores seere vil tage godt imod det, når det rammer skærmen i midten af januar, siger Programdirektør, Kristian Rosasco.

Det nye visuelle design er skabt af det globale brandbureau DixonBaxi med base i London, Storbritannien.

Kilde: Warner Bros Discovery presse

I samme kategori

Back to top button