Julens film på TV 2
Julen og dagene omkring årsskiftet er som skabt til hyggelige tv-stunder i familiens skød. Traditionen tro er december viet til julehygge for både store og små, når TV 2s hovedkanal sender både tegnefilm, filmklassikere, komedier og drama.
Tv-premiere på dansk julefilm
Torsdag 22. december er der tv-premiere på den danske film ’Emma & Julemanden’. Emma på elleve år føler sig overset af sin travle familie, men da hun møder selveste julemanden Nicolas og hans kone Julie, starter en spændende rejse ind i Elverriget.
Børn og barnlige sjæle kan også glæde sig til eventyrfilmen ‘Rejsen til den mystiske ø’ (18. dec.), som er baseret på Jules Vernes’ romanklassiker. Tættere på julen venter amerikanske film for hele familien som ’Fars fede juleferie’ (21. dec.) og ’Det Gyldne Kompas’ (27. dec.). Der er også flere danske filmtitler blandt julens film på TV 2, bl.a. ’Far til fire – tilbage til naturen’ (26. dec.), ’Olsen-banden i Jylland’ (25. dec.) og ’Far til fire – til søs’ (27. dec.).
Højtid for tegnefilm
På TV 2 er mange af julens dagtimer dedikeret til børnene. Lillejuleaftensdag underholder TV 2 med ’Gummi T’ (2012) og ’Happy Feet’ (2006). Og allerede dagen efter – på selve juleaftensdag – vender kejserpingvinerne tilbage med ’Happy Feet 2’. Juledag på TV 2 er der endnu flere animationsfilm med ’Shrek 2’, ’Niko og de flyvende rensdyr’ og ’Alvin og de frække jordegern’. Og igen fortsætter julefesten med tegnefilm dagen efter, når TV 2 sender 2’eren og 3’eren af de to sidstnævnte filmtitler.
Film i stearinlysenes skær
Julens aftener er som skabt til en god film. På TV 2 venter endnu en dansk tv-premiere med det nervepirrende drama ’Captain Phillips’ om fragtskibet Maersk Alabama, der bliver bordet af pirater ud for den somaliske kyst. Filmen, som har Tom Hanks i hovedrollen, bygger på virkelige begivenheder (30. dec.).
Juledagene byder også på nostalgiske filmgensyn, når TV 2 sender ’Coming to America’ (20. dec.) og alle tre ’Frækkere end politiet tillader’-film (21., 22. og 23. dec.). Den succesfulde ‘prequel’ til de tre ‘Ringenes herre’-film: ‘Hobbitten I’ (27. dec.) og ‘Hobbitten II’ (28. dec.) er også på julens program på TV 2. Ligesom der er danske filmtitler med bl.a. ’Klassefesten’ (27. dec.), ’Klassefesten 2: Begravelsen’ (28. dec.) og en gammel kending som ’Baronessen fra benzintanken’ fra 1960 (26. dec.).
Juleaften viser TV 2 det amerikanske drama ’Sidste chance, Harvey’ efterfulgt af ’The Perfect Storm’ med George Clooney i hovedrollen. Og 1. januar lokker sofaen og endnu en dansk tv-premiere på den romantiske komedie ’The Other Woman’ med bl.a. Cameron Diaz og Nikolaj Coster-Waldau.
Kilde: TV 2