Streamingnyt

Julen er begyndt på TV 2 Play

Kan du ikke vente med at gå i gang med julekalendere så er  ‘Jesus & Josefine‘ og ‘Brødrene Mortensens jul‘ allerede nu tilgængelige på TV 2 Play.

Jesus og Josefine

‘Jesus & Josefine’ er handler om 12-årige Josefine, der er træt af at have fødselsdag juleaften, hvor ingen har tid til at fejre hende. Så hun sætter sig for at flytte julen, og det bliver begyndelsen på et fantastisk eventyr. Hun rejser tilbage i tiden og møder Jesus, og vi bliver hvirvlet ind i en fortælling i tid og rum, hvor der bliver lavet uorden i både Bibelen og verdenshistorien.

I rollerne som Jesus og Josefine ses Sebastian Aagaard-Williams og Pernille Kaae Høier, og desuden medvirker blandt andre Andrea Vagn Jensen, Nikolaj Steen, Martin Brygmann og Camilla Bendix.

‘Jesus & Josefine’ er skrevet af Nikolaj Scherfig og Bo hr. Hansen og produceret af Cosmo Film. Julekalenderen blev vist første gang på TV 2 i 2003.

‘Brødrene Mortensens jul’ for første gang på streaming
I ‘Brødrene Mortensens jul’ møder vi Wilhelm, der gerne vil være ældre end sine 13 år, og i forsøget på at blive voksen fornægter han julemandens eksistens – og forelsker sig i Kaffe-Hanne.

Wilhelm spilles af Lasse Baunkilde, og desuden medvirker navne som Sofie Lassen-Kahlke, Karl Bille, Søren Spanning og Peter Schrøder. Musikken leveres af Flemming ‘Bamse’ Jørgensen, der også spiller rollen som gårdsangeren Rudolf.

Peter Bay har skrevet manuskriptet, som er baseret på en historie af Peter Bay og Jørgen Kastrup efter Bjarne Reuters ‘Børnenes julekalender’.

Julekalenderen, der er produceret af Regner Grasten Film, blev vist første gang på TV 2 i 1998, og i år bliver første gang, man kan opleve ‘Brødrene Mortensens jul’ på streaming.

Flere julekalender gensyn i december på TV 2 Play
Når vi når til december, bliver der også mulighed for at se klassikeren ‘The Julekalender’, som faktisk fylder 30 år i år, på TV 2 PLAY. De Nattergale, Viggo Sommer, Uffe Rørbæk og Carsten Knudsen, is toback, og i 24 afsnit tager de os med til et jysk-engelsk univers of nissers and kartoffelmakers. ‘The Julekalender’ vises også på TV 2 CHARLIE.

Der er også gensyn med Pyrus, Kandis og Gyldengrød i ‘Alletiders nisse’ – både på TV 2 PLAY, når det passer dig, og om eftermiddagen på TV 2, og så kommer der en helt ny omgang ‘Natholdets julekalender’, hvor øl-trioen Carsten Berthelsen, Anders Breinholt og Søren Rasted tester julens øl. Den vises både på TV 2 PLAY og TV 2 ZULU.

På TV 2 PLAY/Oiii kan de mindste i familien også muntre sig med ‘Rasmus Klumps julestue’ og ‘Jul i historiehulen’ med et nyt afsnit hver morgen i december.

Årets nye julekalender

TV 2s store nye familiejulekalender ‘Kometernes jul’ tager os alle med på en eventyrlig og kosmisk rejse, der samtidig er en fortælling om videbegær i vores forunderlige univers. Læs mere her om ‘Kometernes jul

‘Kometernes jul’ har premiere 1. december på TV 2 PLAY og TV 2 med snigpremiere hver aften på TV 2 PLAY.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard