TV-Nyt

Julehygge på TV 2 FILM

Christmas TVI decembers første 24 dage byder TV 2 FILM på gode familiefilm kl. 20.30 efter aftenens afsnit af familiejulekalenderen, ”Tvillingerne og Julemanden”, på TV 2. Hver aften kan familien fortsætte sofahyggen og glæde sig til blandt andet de evigt populære juleklassikere ”Tror du på Julemanden?” og ”Tror du stadig på Julemanden?” med Tim Allen, komedien ”Bossen og bumsen” med Eddie Murphy og lille Kevin, der efterlades helt ”Alene hjemme”. 

Tv-premierer på FILM i hele december
December byder også på masser af tv-premierer, og seerne kan blandt andet glæde sig til ”Scooby Doo 2”, hvor en maskeret skurk skaber ravage i byen Coolsville.  Fred, Daphne, Shaggy, Velma og Scooby-Doo iværksætter en efterforskning, som får Shaggy og Scooby til at tvivle på deres roller i Mystery Inc.

Der er også skruet op for eventyret i premieren på den amerikanske komedie ”A Cinderella Story” med Hilary Duff og Chad Michael Murray. I premieren på ”Spy Kids 4D” med blandt andre Jessica Alba, er de hårdt prøvede spionbørn tilbage på nye eventyr, og i den amerikanske eventyrmusical ”Fortryllet” lever den smukke Giselle et vidunderligt liv i Andalasia, hvor hun skal giftes med den charmerende Prins Edward. Prinsens onde stedmor forpurrer dog brylluppet og sender Giselle til den virkelige verden, New York. Her opdager hun, at livet måske ikke er helt så fortryllet alligevel.

Familiefilm for grinebidere
Jim Carrey sørger for gode grin til hele familien ”Lemony Snicket – En ulykke kommer sjældent alene”, hvor børnene Violet, Klaus og Sunny Baudelaire arver en gigantisk formue efter deres forældre. De bor på skift hos forskellige excentriske slægtninge og ender hos den grådige og mystiske grev Olof, der er ude efter deres penge. Heldigvis er Violet, Klaus og Sunny mere vakse og modige end greven. 

Også den ualmindelige dovne kat Garfield sørger for familiehyggen, når den kærlige hund Futte bliver præsenteret som Garfields nye legekammerat. Ikke overraskende synes Garfield ikke om Futte, og den snedige kat arrangerer at få hunden bortadopteret i “Garfield” og “Garfield 2”.

Der er mange flere hyggelige familiefilm på programmet i december, og seerne kan blandt andet glæde sig til tv-premierer på ”Yogi Bear”, ”Det perfekte liv”, ”Mean Girls 2” og ”Dr. Dolittle 5” samt familiehygge i ”Jack Frost” og ”Røvtur på 1. klasse”.

Kilde: TV 2 presse

I samme kategori

Back to top button