Julefilm på TV 2
Peter Pan
På torsdag 13:55 – 15:50 på TV 2 HD – Amr. eventyrfilm fra 2003 – med dansk tale
London i starten af 1900-tallet. Pigen Wendy Darling bor sammen med sine forældre og små brødre. Hun elsker at fortælle historier, og tryllebinder sine brødre i timevis med historier om den legendariske pirat Kaptajn Klo. Men brødrene er ikke de eneste tilhører, for drengen Peter Pan rejser hver aften fra Ønskeøen for at lytte til Wendys historier. En aften beslutter Peter Pan at tage Wendy og hendes brødre med til Ønskeøen. Det bliver en eventyrlig rejse, hvor de ender med at hjælpe Peter Pan og De glemte drenge i kampen mod Kaptajn Klo og hans pirater.
Olsen-banden ser rødt
På torsdag 19:25 – 21:20 på TV 2 HD – Dansk komedie fra 1976.
Egon (Ove Sprogøe) er blevet bedraget af en adelig svindler (Bjørn Watt-Boolsen), og han sætter sig for dels at hævne sig og dels at opnå en pæn dusør ved at stjæle en kostbar, kinesisk Ming-vase fra baronen. Det afgørende slag kommer til at stå i Det Kgl. Teater, da baronen ankommer til en forestilling medbringende den dyrebare vase. Med perfekt, musikalsk timing bryder Egon, Benny (Morten Grunwald) og Kjeld (Poul Bundgaard) nu ind i det traditionsrige teater til tonerne af Kuhlaus ouverture til “Elverhøj”, og selv den kræsne dirigent (Bent Mejding) må bøje sig for Olsen-bandens effektive sprængladninger.
Avatar
På torsdag 21:20 – 00:00 på TV 2 HD – Amr. eventyrfilm fra 2009
Den tidligere soldat Jake Sully (Sam Worthington) bliver hyret til at arbejde på den forunderlige og meget fremmedartede måne Pandora, hvor der blive udvundet dyrebare mineraler. Her skal hans bevidsthed styre en “Avatar”, en slags genmanipuleret krop, der kan overleve i den ellers giftige atmosfære på Pandora. På Pandora er der en indfødt befolkning, der hedder Navi’er og Jakes mission går ud på at skaffe informationer om dem, så mineselskabet kan undgå at blive angrebet af dem. Men som Jake tilbringer mere og mere tid med Pandoras oprindelige beboere og især kvinden Neytiri, begynder han at få sympati for navi’erne – og tvivle på etikken i sin egen mission.