JBL præsenterer nye 2022 høretelefon produkter
JBL har præsenteret en række nye høretelefon produkter. Læs mere om nyhederne herunder.
JBL Live Pro 2
True Adaptive Noise Cancelling med Smart Ambient egenskaber, forbedret batterilevetid og seks mikrofoner, der giver opkald med krystalklare stemmer, det er hvad den nye Live Pro 2 model fra JBL lover.
JBL Live Pro 2 in-ear true wireless earbuds byder på 11mm drivere i det populære ‘stick’ design med ovale rør, der giver forbedret støjreduktion og lydkvalitet. Kombinationen af True Adaptive Noise Cancelling og Smart Ambient gør det muligt at justere mængden af lyden fra omgivelserne, præcis som du ønsker det.
Med håndfri understøttelse og den dedikerede JBL Headphones app, har du nem adgang til dine foretrukne stemmeassistenter. Den IPX5-vandtætte certificering gør, at du ikke skal bekymre dig om vejret ved udendørsaktiviteter, mens de seks indbyggede mikrofoner isolerer støj og vind for at levere overlegen opkaldskvalitet. Med op til 40 timers afspilningstid kan du nyde lange ophold i fitnesscentret, i det fri eller sætte dig godt til rette med din yndlingspodcast.
JBL Live Pro 2 egenskaber:
- JBL’s Signature Sound fra 11mm drivere
- Op til 40 timers afspilningstid (10 timer i earbuds og 30 timer i etuiet)
- True Adaptive Noise Cancelling med Smart Ambient
- 6 mikrofoner med teknologi der skærmer lyden af blæsevejr
- Dual Connect + Sync med Google Fast Pair
- Håndfri stemmestyring med Amazon Alexa og Google Assistant
- Touch-funktioner og kompatibel med JBL headphones app
- IPX 5 certificering (vand- og svedtæt)
- Hurtigopladning: 15 minutters opladning giver 4 timers afspilningstid
- Qi kompatibel opladning
Pris og Tilgængelighed
JBL Live Pro 2 er nu tilgængelig i blå, sort, rosa og sølv fra JBL.com for 1.199,00 DKK.
JBL Quantum TWS
JBL udvider nu sin populære Quantum-serie af gaming-hovedtelefoner med de første earbuds, der leverer slående lyd i et ledningsfrit design.
På trods af størrelsen byder JBL Quantum TWS på teknologierne JBL QuantumSURROUND™, Adaptive Noise Cancelling og Ambient Aware, der giver mulighed for fordybelse og hiver spiloplevelsen op til nye højder.
JBL Quantum TWS er skabt til mobilspil, hvor en USB-C dongle sikrer god forbindelse og giver mulighed for, at du kan spille hvor som helst. Samtidig er JBL Quantum TWS kompatibel med PC, Mac, PlayStation® og Nintendo Switch.
De nye earbuds understøtter også to forbindelser på samme tid, så du kan oprette forbindelse til din foretrukne spilleenhed via USB-C-donglen, uden at optage enhedens Bluetooth-forbindelse. På den måde går du aldrig glip af et opkald, selvom du gamer.
Det lette design gør JBL Quantum TWS ideel til mange timers gaming, og IPX4-certificeringen sikrer svedresistens og holdbarhed, når du er på farten.
JBL Quantum TWS er tilgængelig fra juli 2022 i sort fra JBL.com for 1.199,00 DKK.
JBL Tune Flex
JBL Tune Flex er de første earbuds med JBL’s ’Sound Fit’, der byder på fleksible indstillingsmuligheder og den perfekte pasform til enhver livsstil.
Et par earbuds med to helt forskellige måder at lytte på. Vær opmærksom på dine omgivelser gennem det åbne design, eller sæt et par tætforseglende silikonekopper på for at skærme for baggrundsstøj. Skift mellem det åbne eller tætforseglede design og personliggør derefter lydoplevelsen yderligere med ‘Sound Fit’ via JBL Headphones-appen.
Earbuds der passer, til hvad end dagen bringer. JBL Tune Flex har seks indstillinger for Active Noise Cancelling, så uanset om du bruger det åbne eller lukkede design, er på farten eller derhjemme, så kan du vælge den bedste støjreducerende indstilling, der passer til dig.
JBL Tune Flex kommer med JBL Pure Bass Sound, der giver den velkendte basfokuserede lyd, du kender fra JBL. Med op til 8 timers batterilevetid i øretelefonerne og op til 24 mere i etuiet, kan du have musikken med dig overalt.
Dual Connect gør det muligt at afspille musik med kun en enkelt earbud, og de 4 mikrofoner giver krystalklar lyd ved opkald. Med stemmestyring gennem Google Assistant får du samtidig håndfri betjening.
JBL Tune Flex er designet med fokus på holdbarhed og kommer i de klassiske farvemuligheder sort, blå eller hvid, der passer til enhver stil. Derudover er der med den gennemsigtige specialudgave JBL Tune Flex Ghost farvemulighederne lilla, sort eller hvid.
JBL Tune Flex er tilgængelige fra august 2022 på JBL.com for 799,00 DKK.
JBL Reflect Aero
JBL Reflect Aero leverer en sikker pasform og høj komfort med det ikoniske og justerbare POWERFIN design – selv ved de mest intense træningspas. ‘Check my Fit’ hjælper dig med at finde den rette pasform.
De nye earbuds kommer med den genkendelige og basfokuserede JBL Signature Sound, der gennem 6,8mm dynamiske drivere giver dig udsøgt melodisk selskab i træningscenteret, på farten eller i hjemmet.
Hvis du vil være helt fokuseret og lukke baggrundsstøj ude, kan du med et tryk aktivere True Adaptive Noise Cancelling. Et tryk mere aktiverer Smart Ambient, så du kan høre dine omgivelser og orientere dig i trafikken.
JBL Reflect Aero skruer helt op for forbindelsen, så dine earbuds er klar så snart, de kommer ud af etuiet. Med Dual Connect kan du afspille musik med kun en enkelt earbud, og så får du 24 timers batterilevetid, så du kan få mere musik ind i din dag.
Med JBL Headphones-appen kan du kalibrere dig frem til det perfekte lydbillede, og skrue endnu mere op for bassen, hvis standardindstillingen ikke gør det for dig. Samtidig byder JBL Reflect Aero på håndfri betjening gennem stemmestyring med Amazon Alexa og Google Assistant.
JBL Reflect Aero er designet med fokus på holdbarhed og bærer også præg af HARMANs seneste tiltag inden for bæredygtighed, hvor etuiet består af 54 % mindre plastik sammenlignet med forgængeren. JBL Reflect Aero kommer også i JBL’s seneste miljøvenlige indpakning og er nu tilgængelig i blå, sort og hvid fra JBL.com for 1.199,00 DKK, en udgave i farven mint følger i august.