Branche-Nyt

International aktion mod tv-pirater – tre danskere sigtet

Et internationalt netværk, der skal have udbudt ulovlig streaming af tv-signaler til mere end to millioner kunder på tre kontinenter, er blevet genstand for en international politiaktion.  I alt er 11 anholdte som en del af aktionen, her af tre danskere. De er efterfølgende løsladt igen, men sigtet i sagen.

I den danske del af sagen blev der ransaget på tre forskellige adresser. Hos en 43-årig mand i Hvidovre, en 46-årig mand i Vejle og hos en 40-årig mand fra Billund.

De otte andre mistænkte blev anholdt i Tyskland, Sverige og Spanien.

De er alle sigtet for ulovligt salg og film og IPTV-abonnementer, hvor der blev solgt adgang til blandt andet 90 danske og 5100 internationale tv-kanaler til en pris på 89 kroner om måneden eller 669 kroner for et helt år, hvilket er langt under markedsprisen for en lovlig adgang.

Det er i Danmark Bagmandspolitiet – Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) – der står for sagen. “Der er tale om et yderst professionelt, internationalt netværk, der har tjent over 100 mio. kr. ved at tilbyde ulovlig og meget billig adgang til tv-kanaler, film samt populære streamingtjenester som Netflix, HBO og Amazon,” siger vicepolitiinspektør Michael Lichtenstein fra SØIK i pressemeddelelsen.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard