Branche-Nyt

IFA 2014 – Screeneo transportabel projektor med Android

philips screenioPå IFA kiggede vi ikke kun på fladskærme. Vi havde også en aftale med Key Account manager Martin Langballe fra Sagemcom, der gav DIGITALT.TV en demonstration af en ny udgave af Philips projektoren kaldet Screeneo med modelnavnet HDP 1690.  

screenio_unit

Screeneo er en såkaldt shortthrow LED projektor, som du kan stille på gulvet eller hænge i loftet helt tæt på væggen. 10-44 cm fra væggen er det der anbefales og det giver en billedstørrelse på mellem 50”–100”. Der er indbygget hank, så du kan flytte den enkelt rundt.

Screeneo projektoren henvender sig både til slutbrugere og mere erhvervsmæssige opgaver med både WiFi,  Android 4.2 app support og indbygget Dolby Digital 2.1 lyd der faktisk imponerede.

Billedmæssigt er vi i en opløsning på 1280 x 800 pixel, og projektoren kræver et mørkt rum for at fungere optimalt, så den skal altså ikke ses som en erstatning for fladskærmen.

Med både support for Bluetooth, WiFi, DLNA, Miracast, USB så er der masser af muligheder for at afspille medieindhold på skærmen. Videomæssigt understøttes .avi/. mov/.mp4/.mkv/.flv/.ts/.
m2ts/.3gp og du kan naturligvis også afspille lyd (MP3 og WAV) samt fotos (JPG, BMP, PNG og GIF)

På tilslutningssiden finder man på Screenio:

  • 3 x HDMI
  • VGA
  • Composite
  • 3 x USB
  • Hovedtlf. tilslutning
  • SD card,
  • Audio out (analog,digital)
  • Ethernet (LAN)

Der medleveres en rigtig fin fjernbetjening, der på bagsiden har fuldt tastatur. Tilslutning af ekstern tastatur er naturligvis også muligt.

Screeenio HDP 1690 har forventet levering i november/december måned til en vejledende pris på 12999 kr.

Skriv gerne en kommentar såfremt det er noget du synes vi skal teste, vi har fået tilbud om det nemlig 🙂

I samme kategori

Back to top button