Nyheder

IFA 2014 – LG har 8K skærm med til Berlin

LG fremviser et stort udvalg af produkter på årets IFA messe i Berlin herunder deres første 8K skærm der altså har en opløsning på 7680 x 4320 pixel. 

Der er tale om en skærm på 98″ som DIGITALT.TV regner med at se live allerede sent torsdag eftermiddag, når LG hallen på IFA holder åbent for den nordiske presse.

LG_IFA_4KOLED

Udover 8K skærmen, så har LG naturligvis OLED skærme med på IFA, mest interessant den første Ultra HD OLED model der rent faktisk kommer til salg i butikkerne.

LG’s nye 4K OLED-TV er tilgængelig i størrelserne 77- og 65-tommer. 77EC980V og 65EC970V kommer med den absolut bedste skærmteknologi, der er til rådighed i dag – en buet OLED-skærm med Ultra HD-kvalitet.

– LG’s 4K OLED-TV er et teknisk vidunder og en model, der vil ændre næste generations TV-marked, siger Erik Åhsgren, nordisk produktchef for Home Entertainment i LG Electronics. Den ekstreme billedkvalitet i vores 4K OLED-TV er så tæt på virkeligheden, som man overhovedet kan komme i dag, og giver en helt enestående værdi for forbrugeren.

LG påbegynder leverancer af selskabets 4K OLED TV modeller i 65- og 77-tommer senere dette efterår. Udover 4K OLED fremviser LG også den nye Full HD OLED model LG EC930V, der er udrustet med LG’s roste webOS smart tv brugeroverflade. 

På LED fronten har LG en 105″ 5K Cinemascope skærm med skærmformatet 21:9 med som den største model. Skærmen har også fokus på lyd med 7.2 kanaler og 150w i ydelse.

LG IFA UHD

LG fremviser derudover Ultra HD modeller i størrelserne 49, 55, 65, 709, 84 og 98″. Disse er alle IPS paneler, så vi må se om sortniveauet er fornuftigt, hvis ellers LG’s demo videoer afslører dette.

LG nævner også at de fortsat naturligvis arbejder sammen med Netflix og desuden Amazon som indholdspartnere.

 

I samme kategori

Back to top button