Hvordan og hvor du ser Formel 1 i 2025 – Streaming og TV muligheder

Formel 1-sæsonen 2025 står for døren, men er du klar til at se med med fra det første Grand Prix i Australien den 19. marts?
I denne artikel guider vi dig til, hvordan du kan følge med på TV og via streaming i år – uanset om du ønsker at se med på dansk, engelsk, i 4K-kvalitet eller uden reklamer. Vi giver dig også en oversigt over priserne. Så tjek vores Hvordan og hvor du ser Formel 1 i 2025 guide herunder.
Hvordan og hvor du ser Formel 1 i 2025
Formel 1 i 2025 på dansk TV
Viaplay Premium Reklame-link har fortsat rettighederne til Formel 1 i Danmark i 2025. Du får dækning på TV3-kanalerne (TV3 Sport / Max), og typisk vises kvalifikationen og selve løbet på TV3+. Du kan også se løb i 4K på V Sport Ultra HD.
Peter Palshøj er også i 2025-sæsonen vært, mens Nicolas Kiesa og Tom Kristensen er de øvrige eksperter. Jens Hansen kommenterer løbene, mens Luna Christofi igen i 2025 vil være reporter til en række af sæsonens store løb.
Formel 1 i 2025 på dansk streaming
Streamingtjenesten Viaplay er fortsat stedet, hvor du med et abonnement på Premium/Total-pakken kan streame Formel 1 i 2025-sæsonen. Her får du dækningen fra TV3-kanalerne, og der er også adgang til løb i 4K med signalet fra V Sport UHD.
Viaplay har også de ekstra signaler fra Pit Lane, On Board, Track Positioning og Timing, så du f.eks. kan følge andre feeds på en second screen.
Se Formel 1 uden Viaplay i 2025
Selvom Viaplay sidder på de danske rettigheder til Formel 1, har Formel 1 selv også retten til at tilbyde deres egen dækning via streamingtjenesten F1 TV som kan bestilles via deres hjemmeside her
Her får du ikke dækning på dansk, men på engelsk med mulighed for at vælge mellem flere andre sprog også.
De kommenterer Formel 1 på F1 TV
F1’s egen dækning på engelsk er med værten Laura Winter sammen med den seksdobbelte IndyCar-løbsvinder og medlem af Canadian Motorsport Hall of Fame, James Hinchcliffe, samt F1-korrespondent Lawrence Barretto. De får selskab af kommentator Alex Jacques og den tidligere F1-kører Jolyon Palmer samt tidligere chef for løbsstrategi hos det nuværende Kick Sauber, Ruth Buscombe Divey.
Derudover medvirker 2012-GP2-mester Davide Valsecchi, European Le Mans Series-mester Alex Brundle og teknisk analytiker Sam Collins.
Det er også muligt at skifte til det internationale engelske kommentatorspor, hvor du får Sky Sports-kommentatorer på løbet. F1 TV giver også dækning af F2, F3, F1 Academy og Porsche Supercup.
Se Formel 1 i 4K-kvalitet i 2025
Viaplay tilbyder igen i 2025 4K-dækning af selve Formel 1-løbene med signalet fra V Sport Ultra HD.
Det nye for 2025 er, at F1 TV tjenesten introducerer et nyt Premium-abonnement med 4K High Dynamic Range-dækning. BEMÆRK dog at F1 TV kun tilbyder 4K/HDR på Apple TV medieafspiller og på Roku medieafspillere. (I Danmark er det primært Apple TV der er brugbar, da Roku ikke rigtig er lanceret officielt i DK
F1 TV Premium i 4K og HDR giver en bemærkelsesværdig forbedring af billedkvaliteten. HDR (High Dynamic Range) gør, at du kan se flere detaljer i både mørke og lyse områder og giver et bredere farvespektrum for en mere levende og realistisk oplevelse. Hvis du har en moderne OLED- eller Micro LED-skærm, vil du få den fulde oplevelse.
Dermed tegner F1 TV Premium sig til at være stedet, hvor du får den optimale billedkvalitet både i opløsning og farve-/kontrastgengivelse. Men det kræver altså at du har en Apple TV medieafspiller.
F1 TV Opløsning tabel
Kanal | F1 TV Premium | F1 TV Pro |
---|---|---|
F1 Live | op til UHD HDR 2160p | op til HD SDR 1080p |
International | op til UHD HDR 2160p | op til HD SDR 1080p |
Driver Tracker | op til HD HDR 1080p | op til HD SDR 720p |
Data | op til HD HDR 1080p | op til HD SDR 720p |
OBC’s | op til HD HDR 1080p | op til HD SDR 720p |
F1 TV platforme
Device | F1 TV Premium | F1 TV Pro |
---|---|---|
Web | op til HD SDR | op til HD SDR |
iOS | op til HD HDR | op til HD SDR |
tvOS Apple TV | op til UHD HDR | HD SDR |
Android | Endnu ikke tilgængeligt | HD SDR |
Android TV | Endnu ikke tilgængeligt | HD SDR |
Amazon Fire TV | Endnu ikke tilgængeligt | HD SDR |
Airplay / Casting | op til HD SDR | op til HD SDR |
Roku | op til UHD HDR | op til HD SDR |
Se Formel 1 uden reklameafbrydelser
Der er to muligheder for at se Formel 1-løbene uden reklameafbrydelser. På Viaplay kan du vælge Ultra HD-udgaven af løbsdækningen, så får du dansk dækning uden at der afbrydes for reklamer. Dog kommenterer de danske kommentatorer ikke mens der er reklameafbrydelser på TV3+.
Ultra HD-dækningen starter kort før løbet køres, så hvis du ser optakten på Viaplay, skal du huske at skifte over til UHD-versionen.
Med et abonnement på F1 TV kan du se Formel 1 helt uden reklameafbrydelser. Tjenesten afbryder ikke dækningen med reklamer, så hvis du kan undvære dansk dækning, er det stedet for de mest dedikerede fans. Der er også 7 dages gratis prøveperiode, så du kan teste om det er noget for dig.
Hvad koster det at se Formel 1 i 2025?
Her er en oversigt over de forskellige muligheder og priser for at følge Formel 1 i 2025, både på Viaplay og F1 TV:
Viaplay Premium
499 kr. pr. måned
Ca. 5.000 kr. (marts-december)
- Fordele:
- Fuld adgang til Formel 1, Superligaen, Premier League, Champions League og meget mere sport.
- Dansk dækning fra Viaplay’s TV3-kanaler og streamingtjeneste.
F1 TV – Pro
135 kr. pr. måned:
1.045 kr. for hele sæsonen
- Fordele:
- F1-dækning på engelsk og flere sprog.
- 7 dages gratis prøveperiode
F1 TV Premium
180 kr. pr. måned
1.345 kr. for hele sæsonen
- Fordele:
- 4K og HDR-dækning for optimal billedkvalitet. Kræver Apple TV medieafspiller
- Mulighed for at streame på op til 6 enheder samtidigt
- Multi feed view mulighed på visse enheder (ikke Android)
- 7 dages gratis prøveperiode
Se Formel 1 gratis i 2025
Hvis du har RTL i din tv-pakke, vises der syv løb i sæsonen på den tyske kanal:
23.03.2025 – Heineken Grand Prix Kina (Shanghai)
18.05.2025 – AWS & Made in Italy Grand Prix Emilia-Romagna (Imola)
01.06.2025 – Aramco Grand Prix Spanien (Barcelona)
15.06.2025 – Pirelli Grand Prix Canada (Montreal)
27.07.2025 – Moët & Chandon Grand Prix Belgien (Spa-Francorchamps)
31.08.2025 – Heineken Grand Prix Holland (Zandvoort)
23.11.2025 – Heineken Grand Prix Las Vegas
Følg med i hvornår der er Formel 1 i vores populære Formel 1 Sendetider og TV Guide her