Kabel-TV

Hjørring Antenneselskab sænker prisen efter skift til YouSee

HAS Hjørring AntenneselskabFor nylig meddelte den store antenneforening Hjørring Antenneselskab at de ville afslutte et mange årigt samarbejde med Stofa til fordel for en tv-aftale med YouSee. Nu er bestyrelsen klar til at sætte pris på tv-pakkerne, som de kommer til at se ud fra den 5. januar.

– Medlemmerne får naturligvis adgang til at vælge imellem tre pakker, som vi kender i dag. Pakke 1 indeholder Danmarks Radios kanaler, TV2 og fremover et par nye betalingskanaler. Fra den 5. januar kan medlemmer med Pakke 1 glæde sig over at kunne se TV3 og Kanal 5 til en uændret pris. Altså mere for de samme penge, påpeger formanden for HAS, Kurt Larsen.

– Pakke 2 og Pakke 3 vil stort set fortsætte uændret, dog med nogle ganske små ændringer i kanalsammensætningen. Pakke 2 kommer til at koste 289 kr. om måneden, altså 20 kr. mindre end i dag. Der bliver lidt færre kanaler i pakken, men til gengæld bliver den suppleret med DK 4. Pakke 3 får flere nye kanaler – bl.a. TLC og ID – og vil koste 459 kr. om måneden, også 20 kr. mindre end i dag. Det er en helt ny udvikling for medlemmerne i HAS, hvor vi de senere år ellers har måttet leve med prisstigninger, så det glæder os, smiler formanden.

– Desuden får alle medlemmer nu mulighed for at se kanalerne i de valgte pakker som web-tv. Det vil sige, at de helt bogstaveligt kan tage deres tv-programmer med sig og se dem i f. eks.sommerhuset, i campingvognen, på stranden eller i kolonihaven.Det sker som følge af det samarbejde foreningen indgår medYouSee, og det eneste, det kræver, er en stabil internetforbindelse. Medlemmer, der har valgt Pakke 2 eller Pakke 3 får desuden mulighed for at starte programmerne forfra eller se programmer fra arkiv.

Valget af pakker og betaling for dem er et mellemværende mellem HAS og medlemmerne, men ønsker nogle medlemmer at tilkøbe kanaler – for det er nemlig også en mulighed – bliver det en sag mellem det enkelte medlem og YouSee.

– I bestyrelsen ser vi med tilfredshed frem til samarbejdet med YouSee efter nytår. Vi er overbevist om, at vi lever op til den vision, vi har formuleret. Som en del af aftalen med YouSee kan vi tilbyde medlemmerne et godt produkt – med bl.a. web-tv – og til en konkurrencedygtig pris, der for manges vedkommende endda er lavere end i dag, fastslår Kurt Larsen, der husker medlemmerne på, at det eneste, de skal gøre for at få del i herlighederne, er at foretage en kanalsøgning den 5. januar. Så ser de tv på fuldstændig samme måde som i dag.

Udover TV fra YouSee, så vil foreningen fra februar selv stå for bredbånd til foreningens kunder, her ligger er prisen af strategiske årsager endnu ikke offentliggjort. Hjørring Antenneselskab har dog lovet, at prisen bliver billigere end nu hvor foreningens kunder har bredbånd fra Stofa.

Kilde: HAS presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard