Streamingnyt

Her er traileren til den sidste sæson af The Rain på Netflix

Kan de overleve hinanden? I dag offentliggør Netflix traileren til den tredje og sidste sæson af Netflix Original-serien The Rain. Den danske Netflix Original-serie er en af de mest sete ikke-engelske Netflix Originals med ikke mindre end 30 millioner seere indtil nu. Den sidste sæson får premiere på Netflix globalt den 6. august 2020.

The Rain sæson 3 fortsætter, hvor sæson 2 slap. Flere år efter, at regnen har nedbragt den Skandinaviske befolkning kraftigt, bliver det tydeligt for Simone og Rasmus, at de er uenige om, hvordan menneskeden skal reddes. Rasmus vil inficere alle med selvsamme beta-version af virusset, der gjorde ham til et overmenneske – mens Simone insisterer på, at der må findes en kur. Vil det mon lykkes dem at lægge deres forskelligheder på hylden for at gøre det rigtige?



The Rain | Sæson 3 | Officiel trailer | Netflix
The Rain | Sæson 3 | Officiel trailer | Netflix


De medvirkende i sæson 3 inkluderer Alba August (Simone), Lucas Lynggaard Tønnesen (Rasmus), Mikkel Boe Følsgaard (Martin), Sonny Lindberg (Jean), Lukas Løkken (Patrick), Clara Rosager (Sarah), Evin Ahmad (Kira), Nathalie Madueño (Fie), Johannes Kuhnke (Sten). Nye medvirkende er Rex Leonard (Daniel), Cecilia Loffredo (Luna), Henrik Birch (Lars) og Annemette Andersen (Trine).

Den apokalyptiske serie The Rain lancerede sin første sæson på Netflix i 2018 og er en Miso Film-produktion skabt af Christian Potalivo, Jannik Tai Mosholt og Esben Toft Jacobsen. Den tredje og sidste sæson består af seks episoder og har premiere globalt den 6. august 2020 eksklusivt på Netflix.

Kilde: Netflix Presse

I samme kategori

Back to top button