TV-Nyt

Her er noget af det nye der er på vej fra DR i foråret 2020

På et pressemøde her onsdag den 4. december så har DR løftet sløret for noget af det som DR kanalerne kommer til at vise i det nye år, efter kanalomstruktureringerne.

DRK lukkes som bekendt den 2. januar, hvor kultur- og historiestoffet flytter til DR2. Der lanceres på DRTV en række samfunds- og kulturprogrammer målrettet streamere under navnet ’DR2+’.

DR3 og DR Ultra lukker på flow-tv, men de to indholdstilbud vil fremadrettet være at finde på DRTV.

På DR3 kommer der i løbet af foråret et nyt program med titlen ’Pludselig boede jeg hos Sussi og Leo’, hvor man følger den unge Lukas, der er flyttet ind hos den nordjyske popduo Sussi og Leo Nielsen, mens ungdomsdramaserien ’Noia’, som er instrueret og skrevet af Camilla Ramonn, også vil få premiere på den 1. januar på DRTV.

Som et eksempel på indhold fra det nye DR2, fortalte Signe Molde om hendes nye program, hvor hun vil behandle forskellige aktuelle emner, og på vanlig vis formår Signe Molde både at underholde og udfordre seerne. Det program kommer til foråret.

Frederik IX DR1 serie Frederik Konge
Fra DR1s historiske serie ”Frederik IX”. 1947. Frederik bliver udråbt til konge af Danmark. Scenen er optaget i Tronsalen på Christiansborg, hvor begivenheden fandt sted.
Foto: Anders Nydam

Den 1. januar vil serien ’Frederik d. 9’ rulle over skærmen på DR1. Det er en serie i fire afsnit, hvor seerne vil komme tæt på Frederik d. 9. Det vil ske i gennem interviews med blandt andre Hendes Majestæt Dronning Magrethe II samt historiske genfortællinger, hvor flere af fortællingerne er dramatiseret.

I anledning af 100-året for Danmarks genforening med Sønderjylland kommer serien ’Grænseland’, der med Lars Mikkelsen som vært vil være en skildring af en højdramatisk historie om en landsdel og dens folk, som blev kastebold i en kamp om grænser og national identitet. Grænseland vil få premiere søndag den 17. maj.

’Natur’ bliver et af de store gennemgående temaer på DR i 2020. DR, Friluftsrådet, Naturstyrelsen og Danske Naturhistoriske Museer er nemlig gået sammen om et landsdækkende tiltag, ’Vores Natur’.

I foråret kommer DR således med den stort anlagte serie ’Vilde Vidunderlige Danmark’, som vil tage seerne med rundt i den danske natur, hvor man kan følge dyrenes søgen efter en mage, opfostring af unger eller kampen mod fjender og meget mere. ’Vilde vidunderlige Danmark’ får premiere den 12. april 2020.

Kilde: DR presse

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard