Frederik den IX

| torsdag 26. dec, 2019 17:26 | opdateret 29. dec, 2019 kl. 9:54 | 0 Kommentarer
- ny DR serie om Dronningens far starter i aften
Frederik IX DR1 serie

Scene fra DR1s historiske serie ”Frederik IX”. 16. april 1940. Kronprinsesse Ingrid og Kronprins Frederik har fået deres første barn - vores nuværende Dronning. Foto: Morten Krüger

DR har i bedste Netflix stil, (The Crown), en kongelig serie på vej. Søndag den 29. december er der nemlig premiere på den nye historiske serie Frederik den IX, der tegner et portræt af Frederik IX og følger den bevægelse, monarkiet og det omkringliggende samfund gennemgår i hans levetid. Der er tale om en dramadokumentarisk serie, der er blevet til i et tæt samarbejde med kongehuset. Ansvaret for seriens dramaturgi og de redaktionelle valg er udelukkende DR’s.

Serien Frederik den IX – følger perioden fra 1912-1972

Frederik IX serien er på fire afsnit og begynder i 1912. Her bliver tronen overladt til hans far Christian X.

Vi følger Frederik IX’s skolegang på Amalienborg med broderen Prins Knud, Kronprinsens kærlighed til musikken, tiden som kadet i Søværnet, mødet med prinsesse Ingrid af Sverige, udnævnelsen til Danmarks Konge i 1947, rollen som far til tre piger og er med helt frem til hans død den 14. januar 1972, hvor tronen bliver overladt til Frederik IX’s datter H.M. Dronning Margrethe II af Danmark.

De spiller hovedrollerne i serien

Serien er bygget op af en række dramatiseringer og seerne møder flere historiske karakterer fra statsministre til medlemmer af den kongelige familie. I en periode på 60 år kræver rollen som Frederik op til flere skuespillere. De to gennemgående voksne roller besættes af Mathias Flint og Kasper Leisner, der spiller Frederik i perioden fra hhv. 1935-1945 og 1947-1972. Frederik IX som barn spilles af Victor Skov Dahl Christiansen og den tidlige ungdom spilles af Andreas Dittmer. Den øvrige rolleliste består blandt andet af Sidsel Siem Koch og Andrea Vagn Jensen, der spiller hhv. den yngre og ældre Dronning Ingrid og Paw Tendrup og Sara Ullner, der spiller hhv. Christian X og hans hustru Dronning Alexandrine.

Med detaljer fra Kongehuset og on location

Kongehuset har bidraget med viden om mange af de historiske detaljer såsom klædedragter, uniformer, ordener, medaljer og hvor forskellige begivenheder præcis udspillede sig. Dronningen har bidraget med forskellige vigtige detaljer, og Kongehuset har givet unik adgang til at filme dramatiseringerne på flere af de rigtige historiske steder på fx Amalienborg og Christiansborg – blandt andet Statsrådssalen og Tronsalen på Christiansborg, Riddersalen på Amalienborg, og ikke mindst kongelogen i det Kongelige Teater.

Billeder fra serien

Frederik IX DR1 serie Frederik Konge

Fra DR1s historiske serie ”Frederik IX”. 1947. Frederik bliver udråbt til konge af Danmark. Scenen er optaget i Tronsalen på Christiansborg, hvor begivenheden fandt sted.
Foto: Anders Nydam

Frederik IX DR1 serie Dronning Magrethe

Scene fra DR1s historiske serie ”Frederik IX”. Frederik IX er død og nu skal den unge prinsesse udråbes til Dronning.
Foto: Anders Nydam

Frederik IX DR1 serie Frederik Ingrid Befrielsen

Scene fra DR1s historiske serie ”Frederik IX”, 1945. Kronprinsesse Ingrid og Kronprins Frederik modtager det glade budskab om befrielsen.
Foto: Morten Krüger

Frederik IX DR1 serie Dronning Magrethe barn

Scene fra DR1s historiske serie ”Frederik IX”, 21. marts 1945, hvor Dronningen som lille pige er på gåtur, da bombefly pludselig flyver ind over København.
Foto: Anders Nydam

Frederik IX DR1 serie Christian X

Scene fra DR1s historiske serie ”Frederik IX”, 1942. Under besættelsen kommer Christian X ud for et alvorligt styrt på sin daglige ridetur.
Foto:Lars Bonde

29 dec 2019 20:00
DR1 DR TV

Frederik den IX (1:4) DR1 DR TV
Dansk, Drama Serie
4 Afsnit

Kilde: DR presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

Del på:

Gemt under:: TV-Nyt

Kommentarer

for at kommentere
  Abonnér  
Underret om
Søg
Generic filters
Exact matches only