Her er de nye bredbåndspriser fra Hjørring Antenneselskab fra 1. februar
Fra 1. februar 2016 er der billigere bredbånd fra Hjørring Antenneselskab, der også dropper kravet om tv-pakke for at få bredbånd.
Fra 1. februar så ophører Hjørring Antenneselskabs nuværende leverandøraftale med Stofa om levering af bredbånd, i stedet vil foreningen fremover selv står for levering af bredbånd i samarbejde med ASOM-Net.
Priserne fra 1/2 2016 er som følger:
| Hastighed | Pris / måned |
| 6/1 Mbit | 99,- |
| 30/10 Mbit | 169,- |
| 60/20 Mbit | 199,- |
| 100/30 Mbit | 249,- |
| 300/40 Mbit | 299,- |
Priserne på bredbånd kan blandt andet sættes ned, fordi Hjørring Antenneselskab ikke skal generere et overskud til aktionærer.
I forbindelse med skiftet skal alle bredbåndskunder hos selskabet have nye modems (9000-10.000 kunder). Kunder der benytter en @stofanet adresse skal samtidigt have nye mail adresse.
På tv-delen vil Hjørring Antenneselskab fra nytår have YouSee som samarbejdspartner.



