TV-Nyt

Her er de 10 mest sete tv-kanaler i 2021

Danskernes traditionelle tv-sening faldt i 2021 med seks procent i forhold til 2020, hvor coronakrisen var helt dominerende og bremsede det mangeårige fald i tv-forbruget.

De 10 mest sete tv-kanaler i 2021

Kanal % 2021 % 2020
TV 2 26,9 26,8
DR1 25,9 25,6
TV 2 News 6,9 7,1
TV 2 Charlie 6,4 6,4
DR2 5,5 5,4
TV3 3,8 4,2
TV3+ 3,1 3,0
TV 2 Fri 3,0 2,6
TV 2 Sport 2,5 1,7
DR Ramasjang 1,9 2,1

Kilde: Seer-Undersøgelsen i Danmark v/ Kantar

Generelt om TV-kanal året 2021

DR’s kanaler stod i 2021 for 33,5 procent af danskernes tv-sening mod 33,4 procent i 2020. DR havde glæde af at kunne sende fra både EM i fodbold og sommer-OL.

I 2021 var der fremgang i seerandel til fire af TV 2s syv kanaler, mens TV 2 CHARLIE fastholdt sin share på 6,4 procent. Især var der fremgang til TV 2 SPORT, som med en seerandel på 2,5 procent (1,7 procent i 2020 og 2,3 procent i 2019) fik sit hidtil stærkeste år. Også TV 2 SPORT X, der oprindeligt blev født som en digital kanal, fik fremgang til 0,6 procent i seerandel, og kanalen kan ses i et stigende antal tv-husstande.

En anden højdespringer var TV 2 FRI, som sidste år stod for 3,0 procent af danskernes tv-sening mod 2,6 procent i 2020. TV 2s hovedkanal øgede – på trods af de manglende rettigheder til EM-fodbold og sommer-OL – sin seerandel en smule til 26,9 procent.

TV 2 NEWS gik lidt tilbage i forhold til corona- og rekordåret 2020 – nemlig fra 7,1 procent til 6,9 procent i seerandel. TV 2 ZULU gik fra 1,7 procent seerandel i 2020 til 1,6 procent sidste år.

TV3-kanalerne, der havde rettigheder til EM-slutrunden i fodbold, stod i 2021 for 9,9 procent af tv-seningen – en lille tilbagegang fra 10,3 procent året forinden.

Discovery Networks, der havde OL-rettigheder i 2021, stod for 4,7 procent af tv-seningen sidste år – uændret i forhold til 2020.

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard