TV-Nyt

Her er betingelserne for den nye Public Service kultur tv-kanal

Kulturstyrelsen har sendt bekendtgørelsen over en ny public service tv-kanal i høring. Af bekendtgørelsen fremgår der følgende betingelser for kanalen, der efter planen skal gå i luften 1. april 2020:

  • Der skal udsendes programmer mindst 18 timer i døgnet fra den 1. april
    2020 på alle de sendemuligheder, som tilladelsen omfatter.
  • Tv-kanalens selvstændige hovedredaktion skal være lokaliseret i
    Danmark i en afstand af mindst 110 km fra centrum af København.
    Med tilladelseshavers selvstændige hovedredaktion menes:
    1) Stedet hvor hovedparten af tv-kanalens redaktionelle beslutninger
    vedrørende programindhold og programsammensætning træffes.
    2) Stedet hvor hovedparten af tv-kanalens redaktionelle medarbejdere har
    ansættelsessted.
  • TV-kanalen skal sende mindst 10 timers nyproduceret programindhold
    per uge, hvoraf programkategorien kultur skal udgøre mindst 2 timer. Alene
    egenproduktion kan indgå i opgørelsen, idet co- og entrepriseproduktioner ikke kan
    medregnes.
  • Tilladelseshavers programvirksomhed skal have en tematisk bredde og skal
    foruden programkategorien kultur minimum omfatte yderligere fire af følgende
    programkategorier:
    1) Nyheder
    2) Aktualitet
    3) Kunst
    4) Musik
    5) Historie
    6) Videnskab
    7) Natur
    8) Sport
    Tilladelseshaver skal sende mindst 30 minutter programmer per uge af hver af de af pragramvirksomheden omfattede programkategorier.
  • Minimum 50 procent af det udsendte programindhold skal være dansksproget.
  • Mindst 520 timers nyproduktion pr. år. Ved nyproduktion forstås programmer, der ikke tidligere har været sendt.
  • Tv-kanalen skal distribueres via det jordbaserede digitale tv-sendenet
    (DTT).
  • Public service-programindhold, der har været stillet til rådighed via tvkanalen, kan i tilladelsesperioden også stilles til rådighed via en internetbaseret tjeneste i form af:
    1) tilrådighedsstillelse som paralleludsendelse i streaming-format,
    2) tilrådighedsstillelse on demand i streaming-format (catch up tv),
    3) tilrådighedsstillelse via programarkiv (on demand download af hele
    programmer).

    Tilrådighedsstillelse af public service-programindhold skal ske gratis i en periode af mindst 14 dages varighed regnet fra førstegangsudsendelse. Herefter kan tilladelseshaver opkræve brugerbetaling for
    adgang til indholdet.

  • Reklamer og sponsorerede programmer m.v. kan indgå i programvirksomheden efter de til enhver tid gældende regler i radio- og fjernsynslovens kapitel 11.
  • Programtilladelsen tildeles af Radio- og tv-nævnet efter udbud i form af en
    skønhedskonkurrence med et priselement. Tilladelse i henhold til § 1 kan ikke meddeles DR eller TV 2/DANMARK A/S.

Få 12 måneder til 8 måneders pris - Spar over 33% rabat på årsabonnement! SkyShowtimeAnnonce

I samme kategori

Back to top button