StreamingnytNet-TV

HBO Nordic til TDC TV kunder

TDC_logoHBO Nordic og TDC Group har indgået et partnerskab, der bringer streaming af premium TV-serier, film og dokumentarfilm til TV-kunderne. Tjenesten kan købes senere på sommeren og bliver integreret i kundernes eksisterende tv-løsning hos alle TDC TV-kunder og hos YouSee Plus kunder.

HBO har produceret nogle af de største og mest populære tv-serier til dato, f.eks. Game of Thrones, True Detective og Sex and the City, og mediedirektør, Christian Philip Morgan forklarer hvorfor integration af HBO Nordic er et vigtigt skridt for TDC Group:

“Vi er meget begejstrede for vores partnerskab med HBO Nordic, da det er med til at manifestere TDC Groups position som den foretrukne leverandør af underholdning. Vi skal tilbyde vores kunder alt det indhold, de ønsker, samlet ét sted. HBO Nordic leverer netop det kunderne efterspørger; film, dokumentarer og især tv-serier af høj kvalitet.”

Det er let at antage, at streaming er nået alle danske hjem, men dette er langt fra tilfældet. Ifølge den seneste Medieanalyse fra DR anslås det, at streaming blot udgør 17 % af den samlede TV-sening.

“Vi mener, det er vigtigt at anerkende, at streaming af underholdning på den store skærm stadig ikke er “mainstream”. Den fagre nye og digitale verden skal ikke kun være for de få, og det er vores opgave som markedsleder at sikre, at forbrugerne kommer godt i gang at streame deres yndlingsserier”, siger Christian Philip Morgan.

Med HBO Nordic giver TDC mulighed for streaming via direkte kundernes settop boks, men kunderne får også adgang til HBO’s serier og film på mobil, pc og tablet via TDC og YouSee apps.

Telmore Play mobilkunder har fortsat adgang til HBO Nordic via HBO’s egen app.

Kilde: TDC

 

I samme kategori

Back to top button