Streamingnyt

HBO Nordic sikrer sig 100 Code

code 100 HBO Nordic
Dominic Monaghan og Michael Nyqvist har de 2 bærende roller i 100 Code

HBO Nordic har sikret sig rettighederne til den nye krimiserie 100 Code, der er en ny international produktion med rødder i den dystre nordiske krimigenre.

En stor del af serien er indspillet i Sverige, og serien har også en svensker i en af hovedrollerne, nemlig Michael Nyqvist, som du måske kender fra Millennium-trilogien. I den anden hovedrolle finder vi Dominic Monaghan (som tidligere blandt andet har været med i Lost og Ringenes Herre-trilogien.

100 Code er lavet af Red Arrow Entertainments søsterselskab Factory Entertainment, som også lavede den anmelderroste The Killing. Bobby Moresco, der bla. har lavet Cash, Million Dollar Baby, står bag serien. Klaus Zimmermann og Henrik Bastin og Mikkel Bondesen er executive producers sammen med Moresco.

Vi er fulde af forventning til 100 Code og er naturligvis meget glade for at tilbyde en eksklusiv premiere for alle vores nordiske abonnenter. siger Linje Mykland, EVP Programmering, Operations & Teknologi hos HBO Nordic.

100 Code er på 12 afsnit og tv-rettighederne skulle i Danmark i øvrigt været købt af MTG.

Her presseteksten om serien

I løbet af de seneste 12 måneder er en række myrdede kvinder fundet liggende på en bund af blomster. Alle de myrdede kvinder har blondt hår og blå øjne. På grund af en særlig dispensation fra NYPD sendes kriminalefterforskeren Tommy Conley fra New York til Sverige for at observere og rådgive politiet i Stockholm.

Ved sin ankomst til Stockholm bliver Conley tildelt makkeren Mikael Eklund, en på alle måder regelret politimand, der ikke har meget til overs for den amerikanske måde at gøre tingene på. Kemien mellem de to er dårlig, men de er nødsaget til at samarbejde, da de rituelle drab fortsætter. Et komplekst netværk af brutale mordere åbner sig langsomt for de to politimænd i takt med, at Conley og Eklund kommer nærmere opklaringen på, hvem der er den egentlige bagmand til de mange grusomme mord.

I samme kategori

Back to top button