Streamingnyt

HBO Nordic sætter premieredato på to nye serier

HBO Nordic har løftet sløret for premieredatoen for to kommende serier, der begge får premiere på tjenesten den 15. september.

Det er dramaserien We Are Who We Are, der er den første serie fra den anerkendte, italienske instruktør, Luca Guadagnino, der blandt andet står bag den Oscar-vindende film, Call Me by Your Name.

I centrum for handlingen finder man de to teenagere, Fraser (Jack Dylan Grazer) og Caitlin (Jordan Kristine Seamón), der begge bor på en amerikansk militærbase i Italien. Serien følger deres oplevelser med turbulente venskaber, den første kærlighed, identitetskriser og alt det, som ellers hører til et indviklet teenageliv.



We Are Who We Are: Official Teaser | HBO
We Are Who We Are: Official Teaser | HBO


Den anden serie, The Third Day, er den nye thriller-serie på seks episoder. Serien har Jude Law og Naomie Harris i hovedrollerne. Serien er opdelt i tre “Summer”-episoder og tre “Winter”-episoder.  De tre Summer episoder er med Jude Law og de tre Winter episoder er med Naomie Harris.

“Summer” følger Jude Laws karakter, Sam, der bliver drevet til en mystisk ø ud for den britiske kyst. Isoleret fra fastlandet er Sam ikke i stand til at forlade den idylliske og farligt fortryllende verden, han har opdaget, og de mystiske ritualer hos øens beboere sender ham på en mental rejse, hvor oplevelser med tab og traumer fra hans fortid leder til en chokerende afsløring om øen. “Summer” er skrevet af Dennis Kelly og instrueret af Marc Munden.

“Winter” udfolder sig over de sidste tre episoder og følger Helen, (Naomie Harris), der er en viljestærk outsider, som også akommer til øen. Helen søger svar på en række spørgsmål, og hendes ankomst sætter gang i nogle begivenheder, hvor det bliver svært at skelne mellem fantasi og kendsgerning. “Winter” er skrevet af Kit De Waal, Dean O’Loughlin og Dennis Kelly og instrueret af Philippa Lowthorpe.



The Third Day: Official Trailer | HBO
The Third Day: Official Trailer | HBO


Kilde: HBO presse

Bestil Allente TV her
Reklame-link

I samme kategori

Back to top button