HBO Max – streamingtjenesten lanceres 27. maj
HBO lancerer deres nye streamingtilbud HBO Max i USA 27. maj. HBO Max indeholder HBO indhold og tilføjer desuden en masse indhold fra WarnerMedia Entertainment.
Således bliver HBO Max lanceret med 10.000 timers indhold, der omfatter en del arkiv indhold som Friends, The Fresh Prince of Bel-Air, The Big Bang Theory, South Park, Doctor Who, Adventure Time, The OC for at nævne nogle serier. Filmmæssigt kan nævnes titler som 2001: A Space Odyssey, Casablanca, The Dark Knight, The Matrix Trilogy og The Wizard of Oz samt DC Comics film.
Dertil kommer naturligvis HBO titlerne som f.eks. Veep, Game of Thrones, Chernobyl og Barry.
Der kommer også HBO Max original indhold. Annonceret er blandt andet Love Life med skuespilleren Anna Kendrick. Det var også meningen, at HBO Max skulle åbne med en Friends Special genforeningsepisode, denne er dog nu udsat. Bemærk der er ikke tale om et nyt Friends afsnit, men en special. Friends reunionen er udsat pga Corona krisen.
Prisen bliver 15 dollars / måned. Der tales om delvis europæisk lancering engang i 2021, så HBO Max er altså ikke lige om hjørnet i Danmark.