Streamingnyt

Har Netflix ramt loftet i Sverige?

sverigeVæksten i Netflix abonnenter synes at flade ud hos vores svenske naboer. Det viser nye tal fra Mediavision der angiver at Netflix væksten stagnerede i andet kvartal af 2014.

HBO Nordic er ifølge Mediavision nu den streamingtjeneste, der oplever størst vækst i Sverige. 100.000 nye svenske kunder har HBO Nordic hentet her i 2014, men Netflix er dog fortsat langt den største målt på antal af kunder.

“Hvad vi ser nu, er de første tegn på et marked der begynder at modnes. Den langsommere vækst er delvis en effekt af sæsonudsving; Svenskerne forbruger mindre TV og video i løbet af sommeren. I modsætning til de gængse betalings-tv-abonnementer, kan folk afbestille deres streaming abonnementer midlertidigt, mens de er på ferie og ikke bruger tjenesten.” siger Marie Nilsson, CEO og grundlægger af MediaVision.

MediaVision vurderer dog fortsat er der masser af vækstpotentiale i streaming i Sverige.

Mere end en million svenske husstande abonnerer på en streaming-tjeneste, hvilket svarer til en husstand penetration på 25%.

Kilde: Broadband TV News

I samme kategori

Back to top button