Guide: Sæsonstart i de europæiske fodboldligaer – På TV og Streaming
Det er august og dermed er det tid at få gang i de store europæiske fodboldligaer igen. I denne guide har vi information om hvor du kan se de nye sæsoner på tv og streaming.
Premier League
2021/22 Premier League sæsonen åbner fredag den 13. august. Ny oprykkede Brentford, med danske Thomas Frank som træner, er den ene part i åbningskampen.
Premier League på dansk tv 2021/22
Ligesom sidste sæson, så er det TV3+ / TV3 Max og Xee, der viser kampe på tv.
Premier League på streaming 2021/22 – Samtlige 380 kampe live
På streaming er det Viaplay, du kan følge med. Der bliver i år mulighed for at frit at vælge mellem samtlige kampe på streamingtjenesten Viaplay. Det inkluderer altså også 16:00 lørdagskampe, hvor man tidligere før Coronaen kun måtte vises én af disse live.
Bundesliga
Ligesom den fornemste engelske liga, så er der premiere på den tyske Bundesliga fredag den 13. august.
Bundesliga på dansk tv 2021/22
Ligesom sidste sæson, så er det TV3+ / TV3 Sport / TV3 Max og Xee, der viser kampe på tv.
Bundesliga på streaming 2021/22
På streaming er det Viaplay, du kan følge med, hvor samtlige kampe kan streames live.
La Liga
Også den spanske La Liga har sæsonstart fra 13. august. Ligaen må som bekendt undvære superstjernen Messi i Barcelona.
La Liga på dansk tv 2021/22
Ligesom sidste sæson, så er det TV 2 Sport X, der viser kampe på tv.
La Liga på streaming 2021/22
På streaming er det TV 2 Play, du kan følge med, hvor samtlige kampe kan streames live.
Serie A og Fransk Ligue 1 – Ingen har rettighederne endnu
Det var TV 2 Sport X / TV 2 Play der viste Serie A sidste sæson, men deres rettigheder er udløbet. Aktuelt har ingen danske tv-kanaler / streamingtjenester offentliggjort at de har købt rettighederne. Dermed er det usikkert om vi får ligaen at se på de danske tv-skærme.
Også i forhold til den franske Ligue 1 er der aktuelt ingen danske tv-kanaler eller streamingtjenester, der viser kampene. Nent Group har haft rettighederne tidligere.