TV-Nyt

Grænseland

- DR's nye serie om Danmarks genforening har premiere 17. maj

I år er det 100 år siden, at Sønderjylland igen blev en del af Danmark, det markeres på DR med serien ’Grænseland’, der er en historisk dramadokumentar i fire dele med Lars Mikkelsen som fortæller.

Historierne i ’Grænseland’ bliver fortalt gennem dramatiseringer. I serien møder vi personer som for eksempel Hertugen af Augustenborg, der drømte om at blive konge af Danmark, men endte som landsforræder, og den veltalende bonde Laurids Skau, der kæmpede for retten til at tale dansk. Vi møder også Ingeborg Hollensen, der blev hjemme for at drive teglværket i Cathrinesminde, mens mændene var i krig. Det er fortællinger, der foregår i en tid, hvor hele verden var i opbrud, og som handler om svære valg, og hvorfor det i grunden er så vigtigt om man bor på den ene eller anden side af en grænse.

Lars Mikkelsen ledte os i 2017 igennem danmarkshistorien i ’Historien om Danmark’. Befolkningen tog serien til sig og viste en enorm interesse for deres historie. Nu har han sagt ja til at være vært på ’Grænseland’, der zoomer ind på perioden 1840-1920 og dykker endnu dybere ned i et stykke af danmarkshistorien.

– Under det gennemgribende arbejde med ’Historien om Danmark’ gik det op for mig, hvor meget jeg ikke vidste om mit eget lands historie. Derfra er min interesse for historie kun blevet forstærket. Og under arbejdet med ’Grænseland’ står det klart for mig, at i det land, hvor jeg bor, er der uendelig mange mennesker, der har kæmpet på mine vegne og for mine rettigheder. Det er årsagen til, at jeg i dag kan bo i et land, der bygger på demokrati og på frihed. Hvis jeg kan være med til at brede ud, hvordan vi som land kom hertil, ja så gør jeg det med den største glæde, siger skuespiller og vært på serien ’Grænseland’ Lars Mikkelsen.

Om serien ’Grænseland’

Afsnit 1: Periode: 1842-1864  Sendes søndag 17. maj klokken 20.00 på DR1

Afsnit 2: Periode 1864 – 1914 – Sendes søndag 24. maj klokken 20.00 på DR1

Afsnit 3: Periode 1914 – 1918 – Sendes søndag 31. maj klokken 20.00 på DR1

Afsnit 4: Periode 1918 – 1920 – Sendes søndag den 7. juni klokken 20.00 på DR1

Kilde: DR presse

Få Ugens TV og Streaming Tips tilsendt som nyhedsbrev hver fredag

I samme kategori

Back to top button
Close

Adblocker registreret

Kære besøgende, DIGITALT.TV er et énmandsforetagende, der er afhængigt af reklameindtægter for at kunne fortsætte driften. Jeg beder dig venligst om at deaktivere din Adblocker på denne side. Uden reklameindtægterne har jeg desværre ikke mulighed for at holde siden kørende. På forhånd tak for din forståelse og støtte. Webredaktør Bo Kjærgaard