Branche-Nyt

Godt gang i salget af nye TV

Onlinehandlen er 31% højere i de første 14 dage af januar sammenlignet med de sidste 14 dage før juleaftensdag, hvor alle butikker blev lukket.

Det er især disse produktkategorier, der er vokset betydeligt i de første 14 dage af januar:

  • TV
  • Bærbare computere
  • Sko
  • Tøj
  • Møbler

Her er en oversigt over de produktkategorier, hvor der har været den største vækst i antal af brugere, der er klikket videre fra PriceRunner og ud til en butik for at købe produktet.

Elektronik:

Mobiltelefoner          12%

TV                                48%

Wearables                 15%

Bærbare computere 80%

Skærme                      32%

Grafikkort                  27%

Printere                      44%

Routere                      69%

Stationære computere         86%

Webkamera               106%

Indendørs til hus og lejlighed

Støvsugere                56%

Møbler                       89%

Lamper                     10%

Kaffemaskiner           4%

Personlige ting:

Sko                             47%

Dametøj                     91%

Herretøj                     12%

Børnetøj                     155%

Babyudstyr                102%

Hobbymaterialer      56%

Kæledyr                     49%

Aktiviteter:

Træningsudstyr         43%

Træningsmaskiner    147%

(Det er perioden 1. januar 2021 til 14. januar 2021 der er sammenlignet med 10. til 24 december 2020. Procenttallet er udtryk for stigningen i januar 21 i forhold til december 20.)

Væksten i nethandlen fortsætter med raketagtig stigning her i 2021. Det er tydeligt at forbrugerne i stort tal er flyttet online for at handle, nu hvor de fleste butikker er lukket pga Covid 19 restriktioner. Men at væksten ligger mellem 30 og 50% er alligevel vildt og meget overraskende, da perioden tilbage i december vi sammenligner med, var da julehandlen var i fuld gang, siger Martin Andersen, prisekspert og direktør for PriceRunner.
Det er især familiernes nye og mere permanente arbejds- og skolevilkår der slår igennem i onlinehandlen.

Familiernes IT-afdelinger er sendt på overarbejde her i de første uger af 2021, og der søges i rekordagtigt omfang efter nye bærbare computere, ekstra skærme og nye routere til at klare presset på internetforbindelsen.

Efterspørgslen er steget med mere end fordoblet sammenlignet med december 2020 inden de fysiske butikker lukkede.

Hjemmearbejde og hjemmeskole har øget behovet for bærbare computere og tilhørende udstyr markant og det betyder et stort behov for ekstra udstyr til at omdanne hjemmet til såvel arbejdsplads som skole. Efterspørgslen er eksploderet her i januar, og hvis udviklingen fortsætter, er vi på vej mod ny rekord i forhold til 2020, siger Martin Andersen.

Kilde: Pricerunner

I samme kategori

Back to top button